Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Konges Sløjd ØKOLOGISK kjole, KS1463 Priya Mommy Dress blush

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

899,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Konges Sløjd designer måske nok mest til børn, men har enkelte udsøgte og fine ting i kollektionen til voksen. Her er det kjolen Priya Mommy Dress i flot blush og selvfølgelig økologisk bomuld. En drøm af en kjole for dig, der har det bedst i noget, du virkelig kan ånde i, der virkelig er blødt og som absolut ikke strammer nogen steder, men tværtimod er i et lidt oversized og løstsiddende design. Sådan er det nemlig med denne skønne sommerkjole.

    En kjole, der er en drøm at stå op til en dejlig sommermorgen og hoppe i og nyde hele dagen i. Uanset om det er hverdag eller ferie. I en vævet men uendelig blød og behagelig bomuldskvalitet, florlet og noget transparent! Og ultra behagelig. Som du forhåbentligt kan se, er der flotte 'prikker' i vævningen, tone i tone.

    Stor og løs i designet, det er meningen og gør kjolen mere fleksibel.
    Findes i størrelserne S/M & M/L, men er du XL, kan du SAGTENS være i størrelse M/L
    100% ØKOLOGISK bomuld
    Vask: 30 grader, må IKKE tumbles
    Er du vild med Konges Sløjd, så kan du glæde dig over, at de til dette forår har designet denne ualmindeligt dejlige kjole, der kan bruges af enhver kvinde. Lad mig slå fast med det samme, at Priya Mommy Dress ikke er designet hverken som ventekjole eller som ammekjole selvom den hedder noget med mommy. Når det så er sagt, så kan du nok godt forestille dig, at du kan være i det vige, løse snit, hvis du er gravid, for det kan du, dog er der ikke amme-mulighed i kjolen.

    Kjolen er jo selvfølgelig først og fremmest 'bare' designet til kvinder og måske mest med tanke på mødre, for Konges Sløjd er jo ellers et børnemærke. Heldigvis synes de, at de skal forkæle voksne en gang i mellem med nogle af deres dejlige designs og lækre kvaliteter. Og denne skønne kjole er et pragteksempel herpå.

    Kjolen er tyndt vævet i en nopret eller prikket kvalitet, der bare er rigtig fin. Dog er den let transparent, så du skal måske nok forberede dig på at have noget under. Designet er let og løst, stort og oversized. Her er ikke noget, der strammer nogen steder, heller ikke i ærmerne. Ærmerne har ca. 3/4 længde, kjolen har en fin udskæring og er skåret højt og falder løst herunder. Nederst på kjolen er der 3 læg, som en slags flæser, der dog ikke står ud og flagrer.

    Så altså! En dejlig løs og luftig sommerkjole, der er skøn at have på uanset varmegrader :-)

    Gravid?
    Som nævnt ovenfor vil du sagtens kunne bruge kjolen mens du er gravid. Og nyde, at der ikke er tidsbegrænsning på kjolen, men at du også kan bruge den efter, du har født og altid :-)

    Der er flere dejlige kjoler i sommerkollektionen fra Konges Sløjd lige her!