Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Imse Vimse genbrugelige ØKOLOGISKE rondeller, 10-PAK m vaskepose, sort

Imse Vimse renserondeller i sort
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

99,00  DKK

Levering 1-3 dage
Renserondeller fra Imse Vimse i økologisk bomuldsfrotté, der blidt og nænsomt renser make up af eller hvad du nu vil bruge dem til. Og uanset hvad, så minimerer du i hvert fald på affaldssiden, for Imse Vimses rondeller kan bruges igen og igen! Put dem bare i den medfølgende vaskepose og ind i maskinen, når du vasker i øvrigt, så har du hele tiden nogen på lager :-)

Her er det en pakke med 10 stk i SORT - de fåes også i hvide. Nettet de er i, kan også bare bruges til opbevaring, men jeg synes personligt, det er rart at have styr på dem i maskinen, for ellers sopper de tit rundt ude i lågen i min vaskemaskine og så føles de ikke helt så friske.

Imse Vimse økologiske renserondeller i 10-pak
Farve: Sort
Størrelse: 8 cm i diameter
Materiale: 100% økologisk bomulds-frotté
Vaskepose: 100% polyester
Vask: 40 grader

Vil du se renserondellerne 'rigtigt', er du velkommen på Islands Brygge, hvor vores lille butik har åbent 2 x om ugen: Tirsdag & Torsdag kl. 13 - 18
Tror, vi er rigtig mange, der er trætte af altid at smide plastik ud, når vi har været på indkøb og i det hele taget at 'producere' en masse mere affald gennem en dag, end vi har lyst til. Imse Vimse har bla derfor designet deres genbrugelige rondeller, så du hverken får plast om dine vatrondeller og så de kan bruges igen og igen og ikke producerer affald. Zero Waste kaldes det også :-)

Her er det et lille stofnet med 10 stk sorte renserondeller. Nettet kan både bruges til opbevaring, men hælder du rondellerne over i et fint glas eller en anden beholder eller stofpose, så kan du også bruge nettet som vaskepose. For vaskes, skal Imse Vimses rondeller naturligvis en gang i mellem og da er det praktisk at have dem samlet :-)

Imse Vimse er et svensk mærke, vi har haft i butikken i mange år. Oprindeligt fordi de laver nogle af de bedste ammeindlæg på markedet. Dem har vi stadig. Vi blev også nysgerrige på deres rensepads her, så vi bestilte i første omgang nogen hjem til os selv og vi er 4 kvinder på kontoret, der alle har været rigtig, rigtig glade for dem og glædes over dagligt at slippe for affald - føler vitterligt, at vi gør en lille bitte forskel, så derfor har vi nu også taget dem hjem til butikken. Kaster du dig ud i dem, så håber vi, at du bliver lige så glad for dem, som vi er.

Ellers er Imse Vimse et mærke, der har eksisteret siden 1988 og det har altid været deres ønske at skabe genbrugelige produkter i hensyn og respekt til vores jord og mennesker. Derfor er disse renserondeller naturligvis også fremstillet i økologisk bomuld. Imse Vimse får deres rondeller fremstillet i Letland og sikrer, at dem, der laver deres produkter gør det under fair forhold via Sedex Member Ethical Trade Audit (SMETA).

En lille pose med 10 rondeller er ikke den mest sexede gave, men tro mig, det er en af den slags gaver, der vækker glæde på sigt, hvis du skulle få lyst til at tage den med som værtindegave til din mor, søster eller en god veninde :-)

Find samme økologiske rondeller fra Imse Vimse i HVID her