Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Herbal Salvation ØKOLOGISK Rose Toning floral water (skintonic/mist mm)

Herbal Salvation Rose Toning Floral Water
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

165,00  DKK

Levering 1-3 dage
Hvem kan ikke lide duften af rose? Her får du den i mild form i Herbal Salvations Rose Toning floral water. En vidundelig forstøver-sprøjte, der giver dig blide pift af velduft og velvære i ansigt og på krop. Helt og aldeles ren og naturlig rosen-destillat uden tilsætning af unødvendig kemi! Naturen dufter nemlig herligt i sig selv og virker optimalt uden! For rosens vedkommende virker den blødgørende og kølende og har en astringent (sammentrækkende) effekt. Og så er den mild og blid og en kendt skønheds-urt fra gammel tid!

Rose Toning floral water fra Herbal Salvation er med andre ord en velduftende skintonic og hydrosol og det virker altid dejligt forfriskende med et pift. Uanset om du bruger den som skintonic efter rensning af din hud, eller som et pift i løbet af dagen både i ansigt og på krop. Eller i det rum, du opholder dig i for den sags skyld, hvis det trænger til lidt fornyet energi og duft.

Ingredienser: Rose damascena (Rose) destilleret*
*Certificeret Økologisk
Det er ingen hemmelighed, at vi hos Purløg & Persille er fuldstændig vilde med de helt og aldeles rene og naturlige produkter fra Herbal Salvation. Økologiske og vildtsamlede naturligvis. Og altid med en kort indholdsfortegnelse, der måske nok også står med deres latinske benævnelse på indholdsfortegnelsen, men også med deres danske - og kigger du på den, vil du opdage, at det er noget, du kender og kan forholde dig til. I rigtig mange tilfælde også noget, du kan spise - så ved du med sikkerhed, at du også kan putte den på huden! Det er noget, vi kan lide. Ikke mindst fordi Herbal Salvations plejende produkter har en himmelsk virkning, der ikke findes meget bedre!

Her er det en flaske skintonic med navnet Rose Toning floral water. Da rosen er en mild blomst, kan den også ofte anvendes til sensitiv hud, ja faktisk til alle hudtyper. Denne fra Herbal Salvation har en mild, blid og rund duft af rosenblade og du kan næsten se en rosenbusk for dig, når du sprøjter den mildt i ansigtet, flasken har nemlig en dejlig forstøvnings-pumpe.

Herbal Salvations økologiske Rose Toning floral water kan som nævnt bruges i ansigtet som skintonic efter rensning. Du kan også bruge den på krop og hår som en afbalancerende spray. Hvis du bruger den som skintonic, kan du med fordel tilføje din yndlingsolie eller creme mens din ansigtshud stadig er fugtig, så optager den nemlig bedre olien og holder huden smidig og blød. Mangler du en god olie til di ansigt, kan vi anbefale både Uplifting Ruth, Radiant Esther eller Wild Carrot Oil - alle fra Herbal Salvation.

Herbal Salvation er en virksomhed i København. Til deres plejeprodukter anvender Herbal Salvation udelukkende økologiske og vildtsamlede urter, blomster og planter og der er absolut intet kunstigt eller kemisk i. De fleste af de produkter du finder her, indeholder heller ikke æteriske olier, hvilket gør dem ekstra egnede også for allergikere og for gravide og nybagte mødre.

Find flere skintonic, salver og olier fra Herbal Salvation her