Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Herbal Salvation Clay Deodorant Mads

Herbal Salvation Clay Deo
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

85,00  DKK

Levering 1-3 dage
Herbal Salvations Clay Deo med navnet Mads. En UNISEX deo, der er opkaldt efter en trommeslager af samme navn - en god bekendt af Herbal Salvation, der trængte til en god deo, der kunne holde til flere dages festival mm uden bad... Du behøver ikke at gøre Mads kunsten efter for at falde for denne friske, dejlige duft, der som nævnt er UNISEX og altså kan bruges af alle i husstanden!

Herbal Salvation har flest plejeprodukter til krop og ansigt i sortimentet i form af olier, salver og ansigts-sprays (skintonic). Nu kan du også finde deodoranter på dåse - stadig ren og 'ufiltreret' natur med den skønneste duft og ren virkning. Denne Clay Deodorant er desuden lavet med henblik på at skulle kunne bruges af både mænd og kvinder - det er den sidsttilkomne, men dufter ikke mindre godt end de forrige, faktisk snarere tværtimod :-) Dejlig frisk og giver en velduft dagen lang. En mild og effektiv deodorant fra Herbal Salvation.

Se hvilke ingredienser, der er i Clay Deodoranten nedenfor!
Mangler du en effektiv, mild, velduftende og ikke mindst helt igennem naturlig og ren deodorant uden unødig skidt, så prøv denne Clay Deodorant fra Herbal Salvation. Den er skabt på ren natur, der absorberer og fjerner svedlugt. Herbal Salvations Clay Deo Mads indeholder æteriske olier, så hvis du er allergisk over for dem, skal du naturligvis ikke bruge den - ellers kan du med ro i sindet varme lidt clay deo mellem fingrene og smøre det i armhulerne. Måske opdager du ligefrem en 'ny' kropsdel derigennem?

Herbal Salvation er et mindre firma i København - oprindeligt fra Amager som os :-) Derfor har vi børn på samme skole og jeg kan stå 100% inde for Herbal Salvation og deres plejeprodukter, som jeg synes er noget af det bedste, jeg kender. Og som alle i familien sværger til hjemme hos mig! Vidunderligt rene produkter, som huden straks tager imod og næsten takker for omgående. Og hvor er det dog dejligt, at smøre noget på huden, man i langt de fleste tilfælde ved, hvad er.

Indholdsfortegnelsen herunder er godt nok noget længere end på olier og skintonic i øvrigt fra Herbal Salvation, men jeg kan garantere, at alt er naturligt, vildsamlet og økologisk og uden skidt kemi. Den lille dåse, som deodoranten er i, er desuden uden aluminium.

Ingredienser: Cocos Nucifera (coconut) oil*, Butyruspermum Parkii (Shea) butter^, Diatomacaeous Earth, Kaolinite (white clay), Maranta Arundinacea (arrow root)*, Cera Flava (bees wax)^, sodium bicarbonate (baking soda), propolis, vit.e, organic essential oils containing the following allergens: geraniol*, citronellol*, limonene*, linalool*

*organic ^wildcrafted

Find flere skønne produkter - de fleste unisex - fra Herbal Salvation her