Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Haps Nordic Cotton Wraps m/bivoks, cold colour 3-PAK

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

189,00  DKK

Levering 1-3 dage
Vil du pakke din mad mere naturligt og bæredygtigt ind end med staniol, husholdningsfilm og madpapir, så prøv disse bomulds-wraps med bivoks og jojoba fra Haps Nordic. De er et rigtig godt alternativ, mange er glade for. Det er simpelt og nemt - kræver en smule opvask, men til gengæld er du fri for at fylde skraldespanden. Hvis du passer lidt på dine cotton wraps holder de et år eller længere :-)

Her er det en 3-PAK i såkaldte 'kolde farver' - 2 blå nuancer og en grålig, der nu er MERE BEIGE i mine øjne og i hvert fald ikke 'rigtig' grå som på billederne. De 3 cotton wraps er i forskellig størrelse, så du har til lidt af hvert.

Cotton Wraps fra Haps Nordic i 3-pak kommer i en pakke med tre stykker i small, medium, large.
Mål: S: 20,5 x 18cm, M: 25 x 28cm, L: 32,5 x 35,5cm
Vask: Rengøres efter brug med vand/sæbe u/alkohol - ikke for varmt vand, så smelter voksen
Cotton Wraps, eller vokspapir eller hvad du nu kalder det er en af de mange ting, der er kommet frem gennem de sidste flere år i forsøget på at nedbringe og minimere affald. Og selvfølgelig ud fra et ønske om at handle bedre over for miljøet. Jeg er selv blevet virkelig glad for de forskellige vokspapirs-typer, jeg har hjemme og synes, det er en fryd hver gang jeg sparer affaldskurven for plast og aluminium!

Cotton Wrap fra Haps Nordic er rigtig fine i deres enkle, ternede design. De tre størrelser i pakken gør det muligt at pakke forskellige typer og størrelser af madvarer ind uden at det bliver alt for stort, klodset og voldsomt. Fold blot det passende stykke om din madpakke, osten, der skal i køleskabet, frugt eller grønt eller så meget andet - varm enderne lidt med hænderne, så vil du opleve, at de næsten klistrer sig til pakken og kan holde din mad forsvarligt indpakket.

Du kan også bruge Cotton Wrap over en skål eller andet, hvis du har en madrest, der skal i køleskabet.

Cotton Wraps kan bruges til stort set al mad. Det eneste der ikke er godt at pakke ind i vokspapiret er friskt, uforarbejdet kød grundet risiko for bakterieudvikling. Nyd dine cotton wraps og de dejlige tern og lidt mere kulør om maden end staniol eller film :-)

NB! Den lille grå Cotton Wrap er knap så grå og mere beige end på fotos.