Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Grobund ØKOLOGISK T-shirt, den med vandkalven i hvid

Økologisk t-shirt fra Grobund med vandkalv i print

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

299,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Se lige en super fin t-shirt fra Grobund - den med vandkalven i hvid. Den findes også i farven moler og uanset farve, er det en skønno t-shirt i den sædvanlige bløde og økologiske Gots-certificerede kvalitet, som Grobund bruger.

    Grobund designer med hjertet - har masser af fine designs i deres kollektion og jeg personligt er faldet pladask for Grobunds t-shirt med insekter! For hos Grobund kribler og krabler det for at gøre en forskel med det, de laver, så ikke alene fremstiller de bæredygtigt og økologisk tøj, der sætter mindst muligt aftryk på naturen - de støtter også projektet 'Danmark planter træer' med denne t-shirt: 1 t-shirt = 1 træ!

    Støt op, så insekter, dyr, mennesker og natur kan få det bedre og du kan nyde en vidunderlig t-shirt med print af den fineste vandkalv!

    Normal i størrelsen
    100% Gots-certificeret økologisk bomuld
    Fremstillet i Tyrkiet på Gots-certificeret fabrik
    Vask: 30 grader
    Måske er du støt på Grobunds insekt t-shirts over sommeren, måske ikke. Grobund har i hvert fald designet en række t-shirts, bla denne hvide med vandkalv, der har fået lidt ekstra opmærksomhed, fordi Grobund med deres krible-krable t-shirts støtter op om projektet: Danmark planter træer. Mere om det længere nede.

    Selve t-shirten er i økologisk bomuld, som alt andet fra Grobund er. Den er Gots-certificeret lige som Grobund selv, hvilket er den certificering, vi stoler mest på her i butikken, når det kommer til økologisk tøj. Alle led bliver nemlig kontrolleret og der er meget skrappe regler, så det kan ikke blive mere økologisk og bæredygtigt end tøj med en Gots-certificering. Desuden omfatter Gots også social ansvarlighed, så man kan føle sig sikker på, at de mennesker, der har dyrket, farvet, printet og syet vitterligt også har fået en fair løn.

    Snittet på Grobunds T-shirt, den med vandkalven, er med en lidt løst pasform. Ærmerne er korte og halsudskæringen er rundet, dog med lidt V-facon. Kvaliteten er blød og super behagelig at have på. Printet af vandkalven er næsten kunstnerisk og rigtig fint 'tegnet' op.

    Projektet 'Danmark planter træer' er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og TV2. Der kommer til at være en landsdækkende indsamling d. 14. september, hvor både private og erhverv kan støtte og bakke op om at få plantet flere træer, der kan vokse op til skov for et bedre liv for insekter, dyr, mennesker og vores allesammens vidunderlige natur (måske pånær hveps, myg og tæger - kan de på nogen måde undværes???)

    Samtidig er træer og skove også kendt for at være jordens lunger og suger på mest fantastiske vis CO2 ud af atmosfæren og derfor er skov vigtig og skal ikke fældes! Vi støtter afgjort op - gør du også det, kan du evt. gøre det med en af Grobunds t-shirts med insekter - som nævnt har Grobund betalt til 1 træ pr. fremstillet t-shirt :-)

    Vil du se de andre t-shirts i serien, så find dem og mere økologisk tøj fra Grobund her
    Se dem 'live' i vores lille butik på Bryggen. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18

    Vil du læse om Danmark planter træer, kan du klikke dig videre her :-)