Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Grobund ØKOLOGISK kjole, Vigga - den med knapper i midnatsblå

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

999,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Med forår, sol og sommer følger også dejlige farve og kjoler og begge dele sørger Grobund for med deres skønne ØKOLOGISKE kjoler i flotte farver og behagelige og fine designs. Se bare kjolen Vigga her - den med knapper i midnatsblå - og selvom den kun hedder 'den med knapper' og ikke 'den med lommer', som en anden kjole gør, så har denne kjole altså også lommer, for er der noget skønnere en lommer i en kjole? Grobund synes det ikke og er du af samme holdning, kan du glæde dig til Vigga kjolen med et stort skørt med lidt strut, kinaflip og knapper - så er du godt klædt på til sommer :-)

    En enkel og vidunderlig kjole, der på trods af mit snak om sommerkjole kan bruges året rundt, selvom den er lavet i en ret tynd, sprød og samtidig blød bomuldspoplin. Naturligvis Gots-certificeret økologisk.

    Normal til en anelse stor i størrelsen, løs i snittet, let strut i skørtet, justerbar talje
    Model: Vigga, Farve: midnatsblå
    100% Gots-certificeret økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Fra Grobund kommer her en super dejlig kjole i den lækreste sprøde bomulds-poplin, der er let og luftigt og klar til en sommerdag! Simpelt hen så fin! Ganske enkel i designet, som alt, hvad Grobund designer, men ikke desto mindre fint og nemt at tilsætte egne accessories og gøre kjolen helt din egen, du kan elske i mange år. Ikke mindst for den bløde og dejlige kvalitet og den høje behagelighedsfaktor :-)

    Vigga som denne kjole hedder er i en ny farve hos Grobund, nemlig en usædvanlig flot blå, de kalder midnatsblå. Snittet er enkelt og så alligevel - der sker mere, end man lige skulle tro med det flotte skørt med lidt strut og bindebånd i løbegang i taljen, så du kan justere kjolen enten stramt og give den talje eller bare bære den løst alt efter humør. Kjolens overdel har knapper ned i stolpe, kinaflip og korte ærmer, der dog ikke er helt ultra korte. Og selvom de ikke lige ses, så er der dejlige lommer i kjolen :-)

    Vil du have en dejlig luftig, blød og komfortabel sommerkjole i smuk blå, som du kan bruge de næste mange somre med og også sagtens tage på til vinter - måske med en langærmet rullekravebluse under - ja, så er Grobunds Vigga en kjole, du forhåbentligt vil blive rigtig glad for til formålet.

    Grobund er et dansk mærke med adresse i Viborg. Det er to søstre, der ejer, designer og driver virksomheden og de har heldigvis masser af fine designs i ærmet og samtidig en brændende passion for at tøj og mode ikke skal have det negative aftryk, den konventionelle tøjbranche har, derfor designer og fremstiller de udelukkende økologisk og bæredygtigt tøj og er selv Gots-certificerede. Det betyder bla bomuld uden pesticider, en sund jord, mark og omgivelser også for de mennesker, der bor der. Det betyder også gode og respektfulde forhold for dem, der er med til at skabe kjolen hele vejen fra mark til færdigt produkt. Grobund designer i Viborg og får deres tøj fremstillet på en Gots-certificeret fabrik i Tyrkiet.

    Find flere dejlige kjoler og i det hele taget økologisk tøj her fra 'søstrene' hos Grobund