Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Gai+Lisva & Petite Knit vest i merinould, GL11497 November Vest grå

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.499,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Gai+Lisva i Århus har masser af lækker strik i kollektionen og kan sagtens finde ud af det med strik-designs. Alligevel har de teamet op med Petite Knit, der er ekspert i strikkeopskrifter og mønstre og det er der kommet denne helt vidunderlige vest ud af.

    Helt vidunderlig både fordi den er flot og fordi den er mere end smørblød at have på. Den er strikket i blødeste 100% merinould, der på ingen måde kradser! Ren forkælelse og velvære i den flotteste patentstrik med de dejligste forlommer, strikket flot ind i designet.

    November Vest er navnet på denne dejlige vest, der kan bruges året rundt. Den er her i en flot grå, men du finder den også i en lys nougat, lige som du også finder den med lange ærmer som cardigan.

    - November Vest i grå fra Gai+Lisva x Petite Knit
    - Løs, åben model, dog ikke så stor i størrelsen, så gå op i størrelse, hvis du er mellem to
    - Patentstrik med glatte kanter
    - 2 forlommer
    - 100% merino uld
    - Designet i DK
    - Strikket i Italien
    - Vask: håndvask
    100% merino uld, ja måske bare ordet uld kan for nogen med det samme begynde at krible og krable og kradse bare ved tanken. For andre det stik modsatte og noget, man egentlig kunne have lyst til at have på hele tiden. Hører du til sidstnævnte, er denne vest fra Gai+Lisva x Petite Knit så afgjort værd at lægge mærke til. Den er nemlig blødere, end jeg nogen sinde havde forestillet mig, at ren uld kunne være. Nu er det så også merino uld af fineste kvalitet, så nyd den!

    November Vest er resultatet af et samarbejder mellem Gai+Lisva og Petite Knit og kan du strikke selv, kan du sagtens få fingrene i opskriften hos Petite Knit, den er dog kategoriseret som en af de svære opskrifter, der kræver gode strikkekundskaber og har du ikke dem, kan du altså i denne omgang også købe vesten færdig. Og ellers nyde, at de har strikket den for dig på en lille italiensk familiedrevet virksomhed, der har forstand på strikkeri :-)

    Vesten er en åben vest uden knapper, lynlås eller andre lukke-mekanismer. Den er strikket i den flotteste patentstrik og har detaljer med glatte retstrikkede kanter og flotte lommer, der indgår som en flot del af designet. Og så er der ryggen. Absolut smuk med skulderpartiet, der giver en flot ramme om ryggen.

    En vest, der kan bruges af alle og faktisk året rundt, da den altid luner dejligt uanset om det er en kølig sommerbrise eller en kold efterårs/vinter-vind, der blæser. Og så er det altså bare så hyggeligt med en vest, der lige luner lidt ekstra og passer godt på en! Og her er det altså en vest i lækreste, blødeste og dejligste kvalitet!

    NB! Er din størrelse udsolgt (grå fra S - L), så skriv - vi prøver gerne at få den hjem, så længe, det er muligt.

    Find flere dejlige designs og lækker strik fra danske Gai´+Lisva