Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

fOkus kalender 2022 - din BÆREDYGTIGE kalender med plads til fordybelse

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

195,00  DKK

Levering 1-3 dage
Ønsker du dig en kalender lidt ud over det sædvanlige, så kan du roligt ønske dig og glæde dig til fOkus kalender 2022! Ikke fordi den er fyldt af prangende farver ud over omslaget i brændt orange. Du får til gengæld en helt enkel og gennemført æstetisk smuk kalender i bæredygtige rammer, for fOkus kalender 2022 er fremstillet efter ansvarlige valg og er inspirerende at have i hænderne.

fOkus kalender 2022 giver med andre ord en lyst til at have en papirkalender og den giver lyst til vitterligt at skrive i den, at bruge fokus-cirklen, som er for hver uge, egnet til at skrive fordybelsesemner, fokuspunkter eller bruge til mindmaps. En papirkalender med uger, måneder, år, notessider, helligdage og plads til tanker, idéer, møder, kaffeaftaler og kruseduller. Til alt, hvad hjertet begærer.

fOkus kalender er dansk design og grafik og den er fremstillet i Danmark i FSC certificeret og Svanemærket papir - se mere info nedenfor.
Selvom de fleste af os vel efterhånden først og fremmest bruger en digital kalender, så kan det være en dejlig ting med en kalender i papirform i hænderne. Specielt, hvis der er tale om denne fine fOkus kalender, så lover jeg dig, at du får en helt anden oplevelse, end du før har haft med en kalender. Både digital og i papir. For du får faktisk en oplevelse i sig selv bare ved at bladre kalenderen igennem og kigge på de umådeligt smukke og stilrene grafiske illustrationer og se, hvor fint, den er sat op. Med både ugekalender, månedsoversigt og årskalender i kvartaler for 2022, 2023 og 2024. fOkus kalender er ikke kun en praktisk kalender, men også æstetisk smuk og etisk, grønt og bæredygtigt fremstillet kalender.

Med fOkus kalender 2022 får du også hele 55 notessider, nogle helt blanke andre prikkede, så du kan tilføje tanker, kruseduller, tegninger, reflektioner, idéer, budgetter eller hvad, du nu end har brug for. Der er også en oversigt over danske helligdage, så du får et overblik over dem. Og så er der en ekstra fOkus-cirkel for hver uge, som kan bruges lige som du har lyst: Til noget, du gerne vil have fokus på, fødselsdage i ugens løb, mindmaps, idéer eller en lille tegning mm.

fOkus kalenderen er skabt af arkitekt og ukrudtsentusiast Julie A. Swane og grafiker Ella Skov. De savnede selv en lidt anderledes, mere unik, æstetisk, etisk og smuk kalender med danske helligdage og notes sider med plads til alt det ekstra og så manglede de en bæredygtig kalender. Dem ved jeg heller ikke, hvor mange der findes af og derfor er det ekstra dejligt, at fOkus kalenderen er en, man elsker at have i hænderne og som inspirerer til fordybelse, det er lidt af en tidslomme, som Julie og Ella selv siger :-)

De to kvinder bag fOkus kalenderen 2022 ville også gerne fylde deres dejlige kalender med kærlig inspiration i form af smukke tegninger, så det finder du masser af og jeg personligt synes virkelig, at man kan mærke intentionen og den kærlige inspiration bag, så det håber jeg også, at du kan. 2022 fOkus kalender tager os med til en verden, som mange af os nok knap nok kender, kalenderens illustrationer og cirkeltekst tager nemlig afsæt i fascinationen af planter og træers netværk og tyste kommunikation. En fascination, de to kvinder bag fOkus kalenderen deler. En verden, der ikke er til at se med det blotte øje, men som får ekstra fOkus i 2022 kalenderen :-)

Når kalenderen har fået navnet fOkus kalender med stort O, er det fordi, det store O er symbol på den cirkel, der er gennemgående for hver uge i kalenderen og i det hele taget et gennemgående element i kalenderen. Cirklen er tænkt som en hjælp med at holde fOkus og den kan som nævnt bruges til at skrive i, uanset hvad det er. Du kan bruge den til at skrive i, til at mindmappe med osv. Som nævnt også tegne i, ligesom du kan slå dig løs med dine farveblyanter på alle de fine tegninger, der er i bogen, hvis du kan lide at farvelægge :-)

Bliver du lige så vild med fOkus kalender 2022, som vi er, så findes der også en 'god gammeldags' papirs-notesbog og en familiekalender fra fOkus.

Fakta om 2022 fOkus kalender:
- Mål: 20,5 cm i højden og 14 cm i bredden
- 192 sider, heraf 55 notessider (nogle med prikker andre dejlig blanke)
- Ugeopslag, månedoversigt, gantt kalender
- 2022 - 2023 - 2024 kalenderoversigt
- Lækkert cremefarvet FSC certificeret papir fra Munken Pure rough
- Omslag i støvet orange FSC certificeret Fedrigoni papir
- Produceret hos Eks-skolens trykkeri på Nørrebro, et bæredygtigt trykkeri
- Svanemærket
- Fair-Rubber elastik til at holde kalenderen lukket
- Læsebånd eller tråd af GOTS certificeret økologisk bomuld

En smuk, delikat og funktionel kalender for 2022 og lad dig ikke snyde af, at ryggen IKKE er limet fast til omslaget - sådan er det MENINGEN og den HOLDER!

Dansk idé og design af grafiker Ella Skov og arkitekt & ukrudtsentusiast Julie A. Swane.

Find også familiekalender 2022 og notesbog her fra danske fOkus kalender