Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

fOkus kalender 2020 - din BÆREDYGTIGE kalender med plads til fordybelse

fOkus kalender 2020 - på alle måder en dejlig tidslomme!


Pris ved 1 Stk (Før DKK)

195,00  DKK

Levering 1-3 dage
Ønsker du dig en kalender lidt ud over det sædvanlige, så kan du roligt ønske dig fOkus kalender 2020! Ikke fordi den skriger i farver og glans - det er ikke det, der gør den usædvanlig, det er til gengæld det gennemført æstetisk smukke helt i bæredygtige rammer, for fOkus kalender 2020 er en bæredygtig kalender, måske den mest bæredygtige på markedet? I hvert fald utrolig smuk og samtidig inspirerende at have i hænderne. Den giver lyst til at have en papirkalender igen (hvis man har brugt digitale kalendere) og den giver en lyst til vitterligt at skrive i den, at bruge fokus-cirklen, som er for hver uge, egnet til at skrive fordybelsesemner, fokuspunkter eller bruge til mindmaps. Eller en sød lille tegning.

fOkus kalender er helt igennem dansk design lavet i Danmark og det er en kalender, der både giver dig overblik over uger, måneder og år såvel som helligdage og notes-sider, til alt, hvad hjertet begærer.

Bæredygtig kalender for 2020 i FSC certificeret og Svanemærket papir
Selvom de fleste af os vel efterhånden først og fremmest bruger en digital kalender, så kan det være en dejlig ting med en kalender i papirform i hænderne. Specielt, hvis der er tale om denne fine fOkus kalender, så lover jeg dig, at du får en helt anden oplevelse, end du før har haft med en kalender. Både digital og i papir. For du får faktisk en oplevelse i sig selv bare ved at bladre kalenderen igennem og kigge på de umådeligt smukke og stilrene grafiske illustrationer og se, hvor fint, den er sat op. Med både ugekalender, månedsoversigt og årskalender i kvartaler for 2020, 2021 og 2022. fOkus kalender er ikke kun en praktisk kalender, men også æstetisk smuk og etisk, grønt og bæredygtigt fremstillet kalender.

Med fOkus kalender 2020 får du også hele 55 notessider, nogle helt blanke andre prikkede, så du kan tilføje tanker, kruseduller, tegninger, reflektioner, idéer, budgetter eller hvad, du nu end har brug for. Der er også en oversigt over danske helligdage, så du får et overblik over dem. Og så er der en ekstra fOkus-cirkel for hver uge, som kan bruges lige som du har lyst: Til noget, du gerne vil have fokus på, fødselsdage i ugens løb, mindmaps, idéer eller en lille tegning mm.

fOkus kalenderen er skabt af arkitekt og ukrudtsentusiast Julie A. Swanel og grafiker Ella Skov, der selv savnede en lidt anderlede, mere unik, æstetisk, etisk og smuk kalender med danske helligdage og notes sider med plads til alt det ekstra og så manglede de en bæredygtig kalender. Dem ved jeg heller ikke, hvor mange der findes af og derfor er det ekstra dejligt, at fOkus kalenderen er en, man elsker at have i hænderne og som inspirerer til fordybelse, det er lidt af en tidslomme, som Julie og Ella selv siger :-)

De to kvinder bag fOkus kalenderen 2020 ville også gerne fylde deres dejlige kalender med kærlig inspiration, smukke tegninger, så det finder du masser af og jeg personligt synes virkelig, at man kan mærke intentionen og den kærlige inspiration bag, så det håber jeg også, at du kan. fOkus kalender 2020 har smukke botaniske tegninger af havets forunderlige planter og du finder forskellige illustrationer for hver uge.

Når kalenderen har fået navnet fOkus kalender med stort O, er det fordi, det store O er symbol på den cirkel, der er gennemgående for hver uge i kalenderen og i det hele taget et gennemgående element i kalenderen. Cirklen er tænkt som en hjælp med at holde fOkus og den kan som nævnt bruges til at skrive i, uanset hvad det er. Du kan bruge den til at skrive i, til at mindmappe med osv. Som nævnt også tegne i, ligesom du kan slå dig løs med dine farveblyanter på alle de fine tegninger, der er i bogen, hvis du kan lide at farvelægge :-)

Fakta om fOkus kalender 2020:
Mål: 20,5cm i højden og 14 cm i bredden
192 sider, heraf 55 notessider (nogle med prikker andre dejlig blanke)
Ugeopslag, månedoversigt, gantt kalender
2020 - 2021 - 2022 kalenderoversigt

Omslag: 100% FSC papir
Indhold: 100% FSC papir
Elastik: FSC certificeret gummi, Fair Rubber
Produceret i Danmark

Kalendersiderne er det lækre cremefarvede papir, Munken Pure rough (100 gram) og omslaget i en smuk rødbrun Gmundpapir. Papiret er en tysk lokalproduktion, med lokalt vand uden kemikalier. Kalenderen er trykt hos det bæredygtige Eks-skolens trykkeri på Nørrebro og så er kalenderen desuden Svanemærket. Kalender er forsynet med en grøn elastik af Fair-rubber og læsebånd af økologisk uld eller bomuld. En smuk, delikat og funktionel kalender for 2020 og lad dig ikke snyde af, at ryggen IKKE er limet fast til omslaget - sådan er det MENINGEN og den HOLDER!
Dansk idé og design af grafiker Ella Skov og arkitekt & ukrudtsentusiast Julie A. SwaneI.