Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

ELSK® ØKOLOGISK t-shirt, 5427 Ly women's tee, mallard green

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

400,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Ly er en rigtig dejlig Elsk t-shirt i flot grøn med fine klitroser på det ene bryst som lidt mindre applikation. Klitroserne går igen på en del af tøjet fra ELSK, da de kommer fra Thy og har Klitmøller lige uden for døren med masser af hav, vand, klitter og klitroser. Elsk lader sig altid inspirere af deres omgivelser og den nordjyske natur, farver, sand, strand og vand, så klitrosen er på det nærmeste lidt et symbol for ELSK :-) Lige som deres navn er blevet det og det måske nok er det, de er mest kendt for af prints på deres t-shirts. Der står skam også ELSK med små bogstaver lige under klitroserne på denne skønne tee :-)

    En klassisk t-shirt vil jeg kalde denne model i en flot grøn og måske vigtigst af alt: I en ualmindelig blød og dejlig kvalitet, som man bare bliver glad af at have på og som holder i mange år.

    Model: Ly women's tee i mallard green
    100% Organic Cotton
    Vask: 30 grader

    Designet i Danmark – Fremstillet i Tyrkiet på Gots-certificeret virksomhed
    Hos ELSK i Nordjylland er de eksperter i lækre økologiske t-shirts, der kan holde en evighed. Kvalitet er nemlig et af kendetegnene for ELSK, der da også giver et mere bæredygtigt produkt, for der er ikke noget mere kedeligt, end tøj, der knap når at komme i brug før det skal kasseres igen af den ene eller den anden grund. Derfor får du her en lækker t-shirt i høj kvalitet, der tilmed er ualmindeligt blød og lækker!

    En t-shirt i en lækker kvalitet som denne, kan du bruge året rundt. Sommer med bare arme og højt humør og vinter med en dejlig cardigan over. En kraftig og blød kvalitet, der føles godt mod huden og fin i designet, med de små klitroser med ELSK-logo i på det ene bryst. Det gør den enkel, men alligevel anderledes end 'bare' en ensfarvet tee. Denne t-shirt er lavet i 100% økologisk bomuld og det er der flere grunde til, at ELSK har valgt, du får et par af dem her:

    Økologisk bomuld er helt og aldeles fri for pesticider. Det giver en sund mark og sunde forhold for dem, der dyrker bomulden, lige som for alle andre op gennem processen. Der bruges også langt mindre vand til økologisk bomuld end til konventionel, så selvom økologisk bomuld også kræver meget vand, så er der dog en kæmpe forskel til konventionel bomuld. Økologisk bomuld er i sidste ende ikke kun sund for bonde og jord, men også for dem, der arbejder med den før, du står med en færdig t-shirt og så er den god og blid mod din hud og behøves ikke at blive vasket et hav af gange for at få giftige kemikalier ud. Dem er der så heller ikke nogen af, når du vasker, der ryger videre ud i systemet :-)

    Her finder du mere dejligt og økologisk tøj fra mærket ELSK