Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

ELSK® BÆREDYGTIG t-shirt, 4221 Tone web logo re.women's tee, nit

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

400,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Er t-shirts en beklædningsdel, du holder af, så kan jeg på alle måder anbefale de mange fine t-shirts fra ELSK. Her får du nemlig kvalitet for alle pengene, hvis man kan sige det sådan, du får flotte designs og ikke mindst flotte tryk, selvom det 'bare' er en t-shirt og så får du økologi og bæredygtighed og ordentligt tøj lavet under ordentlige forhold i EU (denne t-shirt i Portugal) og enkelte styles af tøjet hos ELSK er endda fremstillet i Danmark.

    ELSK hører til i Nordjylland, i Thy med masser af natur lige uden for døren. Hav, vand, strand og himmel. Åben himmel med sol, vind og vejr, der rusker eller aer dig blidt på kinden. ELSK lader sig ofte inspirere af deres omkringliggende natur, farver og stemninger til deres tøj og så elsker de naturen - måske har det inspireret til navnet? Og til den bæredygtige tilgang de har, til deres designs, kvaliteter og tøj!

    25% recycled bomuld, 45% recycled polyester, 30% tencel
    Vask: 30 grader
    Designet i Danmark – Fremstillet i Portugal
    Tone web logo tee er her i en flot mørk blå, som ELSK kalder nit. T-shirten er også ualmindelig blød og dejlig at have på og så har den som mange ELSK t-shirts et rundt tryk foran med ELSK skrevet i en cirkel fyldt med streger, der enten kan tolkes som linjer på himlen, der krydser hinanden eller som forbindings-linjer på nettet, siden t-shirten hedder web logo??? Jeg ved det ikke, du ser måske noget helt andet i det :-)

    Desigenet er et ganske klassisk t-shirt snit i en skøn og blød kvalitet. Du finder et lille ELSK-logo neders i den ene side og så er der en fin detalje, som måske ikke så mange andre end du selv ser, der er røde sømme på indersiden i nederste kant både på selve kroppen og på ærmet.

    Ud over design går ELSK op både i kvalitet og materialer. Det hænger selvfølgelig sammen og det hænger også sammen med deres ønske om a gøre en forskel med deres tøj. Her spiller kvalitet ind, fordi tøj i kvalitet holder længere, så hvis du ellers er glad for det, gør det tøjet mere bæredygtigt. Materialevalget betyder en masse for natur, miljø og dem, der har med råvarer og process til færdigt produkt at gøre. Derfor finder du bæredygtigt og økologisk tøj hos ELSK, så du forhåbentligt kommer til at elske det lidt mere og har tøjglæde i mange år i selskab med eksempelvis denne ELSK t-shirt.

    Mange af t-shirtsne fra ELSK er i 100% økologisk bomuld - det er denne ikke. I stedet er denne tee lavet i en blanding af genanvendt bomuld, genanvendt polyester (plastikflasker) og tencel. Recover, hedder blandingen. ELSK har valgt denne blanding, fordi genanvendte materialer bruger langt færre ressourcer, da det laves af eksisterende tøj og derved kan spare på vand, kemikalier. Fabrikken, der laver recover bruger 50% solenergi og kvaliteten er virkelig lækker.

    Jeg selv har det lidt problematisk med polyester, også genanvendt polyester, men der er plusser og minusser ved alt og jeg må indrømme, at kvaliteten er virkelig lækker, så døm selv.

    Økologiske og bæredygtige t-shirts og sweatshirts finder du mange flere af lige her fra danske ELSK