Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Cras Harper dress - maxi-kjole m flæs & leo

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.399,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Synes du også, der er noget over leo-print i flotte farver og flotte flæse-detaljer? Så glæd dig til Crãs Cph og deres mange flotte kjoler, denne med præcis ovenstående. En kjole, der larmer mere end så mange andre, men det er også lige præcis det, der er hensigten med Crãs design og derfor er der fuld knald på farver og flotte detaljer på stort set alt, hvad de laver.

    Crãs er mode, der tilfældigvis også er bæredygtigt - sådan ynder de at tale om sig selv. Men de har nu vægt på bæredygtighed også og derfor består deres kollektioner af recycled polyester som denne kjole eller af økologisk bomuld. Det gode ved recycled polyester er, at der som bekendt er alt for meget plastikaffald i denne verden og det er da på en måde ganske herligt, at det bla kan forvandles til en kjole som denne. En bemærkelsesværdig flot kjole!

    Cras Harper Dress, leo-print i blå/pink
    Normal i størrelsen, cirka-mål i str. M: Længde: 140 cm
    100% recycled polyester
    Vask: 30º på skånevask
    Wauw, sikken en flot kjole, var det første, jeg tænkte, da jeg så denne kjole fra Cras Cph. Eller også den - for de har godt nok mange flotte kjoler, hvis man er til farver og spræl og at livet gerne må være lidt kulørt. For det bliver det, hvis du ifører dig Harper Dress fra Cras Cph.

    Cras kjolen Harper Dress bemærkes straks for sit flotte leo print i blå og pink - til tider lilla - toner og det flotte flæs, der er på skørtet. Kjolen har kun print på ydersiden. Ærmerne er også elegante med deres længde og lidt diskrete balloneffekt og selve snittet i slå-om er altid dejligt at have på og sidder godt på rigtig mange, da det er lidt mere fleksibelt i det. Kjolen har maxi-længde og kan du lide det, så har du en rigtig flot kjole, der kan bruges hvor der end er fest uanset om det er med fin indbydelse eller i din hverdag :-) For kjolen gør sig godt både med høje hæle eller en lækker sneaker eller sandal!

    Cras Cph er et nyere dansk mærke, selvfølgelig fra København, som navnet antyder. Mode i den kulørte og festlige ende. Og selvom Cras tøj er med på noderne og flotte show-pieces, skal du endelig ikke tage fejl. Cras Cph har nemlig mere på hjerte end flotte designs og derfor er det bæredygtigt og økologisk tøj, du finder i deres kollektioner. Også selvom det måske ikke lige er noget, man som det første havde troet, fordi det er så farverigt og skiller sig ud på en måde, man ikke helt er vant til at se for bæredygtigt tøj og mode.

    Denne kjole er fremstillet i 100% recycled polyester, hvilket vil sige plastikaffald, ofte plastikflasker. Det er jo ret enestående, at man kan lave dem om til tøj, så de ikke ligger og flyder eller fylder op i havene. Et ekstra plus er, at processen er mere skånsom end at lave ny polyester. I mine øjne er der dog en lille ulempe, for alt er desværre ikke altid bare sort eller hvidt, plus eller minus: mikroplast, som der efter fleres mening gemmer sig i al slags polyester, også den genanvendte.

    Se mere tjekket tøj lige her fra Cras Cph