Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Claire Woman top i BAMBUS, 77868 sort

Claire Woman top i bambus

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

249,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Vil du have en top, der bare smyger sig om kroppen i den mest fantastiske og bløde kvalitet? Så er denne top i bambus fra Claire Woman svaret! Helt utroligt vidunderlig at have på, blød som smør, der smelter (dog uden at løbe nogen steder), strækbar og uden generende sømme eller noget, der strammer. Bare blød og dejlig! I et materiale, nemlig bambus, der er varmeregulerende, antibakterielt, miljøvenligt og meget andet, så vi er fan. Håber også, du bliver det!

    Bambustoppen findes i flere farver, hvis du skulle blive afhængig og du kan bruge dem alle alene som top eller under andet. De er selvsagt også uendeligt skønne at sove i. Og så er de SA8000 certificeret, en certificering der garanterer og tjekker, at der er ordentlige arbejdsforhold og løn - altså en form for fair-trade. Bambus har brug for kemi til at blive omdannet til tekstil, men er ellers bæredygtigt i sig selv.

    Normal til lidt stor i størrelsen, se størrelsesguiden
    97% bambus-viskose, 3% elastan
    Vask: 30 grader
    Fantastisk top fra Claire Woman i den lækreste, bløde og strækbar bambus. En top fra Claire, der heldigvis er en del af deres basiskollektion, så den altid skulle være til at få fat i i flere forskellige farver og det er godt, for man kan meget hurtigt blive afhængig af bambus og en lækker top som denne, der her er den sorte variant!

    Bambustoppen er som nævnt fra Claires basiskollektion og selvom den er luksuriøs og lækker at have på, må man vel også mest af alt kalde den for en basistop. En basistop, der grundet sin lækre kvalitet og flotte design kan bruges til alt: som sommertop, som top under en blazer eller andet, som undertrøje, som nattrøje og endda til træning, da bambus leder fugt væk fra kroppen langt bedre end eksempelvis bomuld.

    Bambustoppen fra Claire Woman med stylenummeret 77868 er i rib med helt diskrete sømme i siderne. Stropperne er yderst elastiske og går både rundt i halsudskæringen og ned i ærmegabet og giver et fantastisk velbehag og flexibilitet, når man har den på. Kanten forneden er en bølget baby lock, der også er med til at give toppen flexibilitet, samtidig med, at det ser feminint og fint ud. Et must have for alle med hang til bløde og dejlige toppe!

    Claire Woman er en 'gammelt' dansk virksomhed med lang tradition for tøj til kvinden med særdeles god pasform, flotte designs og med hjertet bankende for bæredygtighed, specielt når det kommer til ordentlige forhold for dem, der laver deres tøj. Det kan nemlig desværre godt se rigtig grumt ud i modebranchen, hvad man ikke tænker på så ofte måske, men hos Claire kan du føle dig tryg, de kontrolleres nemlig regelmæssigt, som det kræves, for at have certificeringen SA 8000, som de har haft i mange år nu.

    Er du GRAVID?
    Så er denne top så strækbar, at du sagtens kan bruge den som ventetop, selvom den egentlig ikke er designet som sådan. Længden kan måske blive et problem hen ad vejen, men ikke pladsen :-)

    Find de øvrige farver af Claire Womans bambustoppe og andre lækre sager her
    Eller kom forbi på Bryggen, hvor du kan se, mærke og prøve hver tirsdag & torsdag kl. 13 - 18

    Skulle den ønskede størrelse være udsolgt, prøver vi gerne at få den hjem igen :-)