Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Claire Woman pullover i MERINOULD, 76668 Pippa Pullover blå

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

799,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Det danske mærke Claire Woman har altid rigtig meget lækker strik i kollektionen. Smørblød, dejlig og lun. Det gælder også deres Pippa pullover, som her er i en smuk blå. Helt tynd og fin strik, der også giver dig mulighed for at bruge den som bluse, hvis du har det godt med uld mod huden, for så vil du elske denne. Selvfølgelig også god over en skjorte eller andet.

    Pippa pullover fra Claire Woman er en enkel og klassisk pullover, dog uden rib forneden, hvor kanterne er buede og bagsiden har en anelse mere længde end forstykket. Ærmerne har et langt ribstykke, der selvom det ikke rigtigt ses giver en flot kontrast. Super fin og dejlig blød bluse i den lækreste kvalitet, der holder. Er fremstillet fair og ordentligt.

    - Pippa pullover fra Claire Woman i midnight blue
    - Normal i størrelsen
    - Lange ærmer, rund udskæring
    - Buet kant forneden
    - 100% merinould
    - SA 8000, Øko-tex 100 certificeret
    - Strikket i den ekstra fine Biella Yarn merino uld
    - Vask: Håndvask
    Der er masser af enkelhed over denne Claire pullover med stylenavnet Pippa og der er også masser af lækkerhed over den. Faktisk en af Claires mest populære striktrøjer og det i den fineste, tynde, uovertrufne bløde strik, som du også kan bruge som bluse. I en flot blå.

    Pulloveren er i 100% merino uld og den er fremstillet fair - som garanti for det er Claire SA 8000 certificeret, en certificering, der måske på sin vis kan kaldes en etisk certificering, da den kontrollerer arbejdsforhold og løn mm.

    Pulloveren er som nævnt helt tynd og fin i strikken. Den har rundet udskæring og lange ærmer. Det nederste stykke af ærmerne - ja faktisk helt fra albuen - er strikket i en rib. Da strikken er så tynd og fin som den er, ser man ikke decideret, at det er en ribstrik, men man ser, at der sker noget andet i strikken og det er ret så fin en detalje. Ellers er pulloveren pænt lang i modellen og har rundede kanter forneden. Eksklusiv og komfortabel strik.

    Gravid eller ammende?
    Claire designer ikke ventetøj, men da Pippa pulloveren har en fin længde og der er godt med stræk i den bløde strik, kan du godt bruge den over en gravid mave. Måske ikke helt til sidst, selvom jeg tror, den kan gå hele vejen for langt de fleste.

    Vi har Pippa pulloveren i flere farver - og mere lækker og etisk forsvarligt strik lige her fra danske Claire Woman