Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Claire Woman poncho i ULD-mix, 97123 Paige poncho beigemeleret ONESIZE

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

599,00  DKK

Levering 1-3 dage
Egentlig synes jeg selv, at en poncho er den helt perfekte 'sommertrøje', derfor har vi fået nogle flere ponchoer fra Claire Woman hjem til butikken, bla denne flotte melerede beige i varme nuancer med en flot guldkant foran. Den er nemlig lækker, blød og dejlig. Lidt kraftigere end de andre modeller, vi har, stadig kort, så det er lige før den tenderer til at være mere sjælevarmer end egentlig poncho. Vender du den, så den går ned i trekant for og bag, er den længere, har du den mere 'vandret' på, næsten så kort som en bolero, selvfølgelig alt efter din højde.

Så - kan du lide at have lidt uldent ved hånden selv om sommeren, så vil du højst sandsynligt sætte pris på denne dejlige poncho. Den er selvfølgelig ikke designet udelukkende til sommerbrug - den kan bruges året rundt, det er bare mig, der har en forkærlighed for uld og lune en sommeraften eller kølig sommerdag over kjolen.


Paige poncho i en varm beigemeleret
40% mercericeret uld, 30% uld, 30% polyamid
Vask: Håndvask
Claire Woman har faktisk en del ponchoer i kollektionen, men vi er også nogen - herunder mig selv - der faktisk nyder præcis denne form for tøj. Jeg selv elsker en poncho om sommeren, hvor mærkeligt det end kan lyde med en ulden poncho, men da uld jo både er åndbart og tempererende, synes jeg kun det er dejligt at have på, når dagens varme begynder at fortage sig eller man er på stranden, hvor der kan være lidt mere vind eller andet. Det er ikke kun om sommeren en poncho kan være super rar at have på, for mig er det året rundt og alle de gange og situationer, hvor man lige trænger til lidt varme over bryst og ryg - det giver en poncho som denne.

Claires poncho er ikke lang. Den er onesize og sætter sig selvfølgelig forskelligt fra krop til krop og er du helt lille og petite, så er der selvfølgelig lidt volumen og længde i ponchoen, er du op i str. L/XL er der ikke helt så meget løsthængende poncho omkring dig - du kan evt vende den med snipperne forrest og bagest, hvis du vil have mere længde.

GULD! Jo, der er guld i bakken, som Vera sagde i julekalenderen. Og det har jo ikke så meget med denne poncho at gøre! Men når jeg nu nævner det, er det fordi, der rent faktisk er en dobbelt guldkant nederst på ponchoens forstykke, som desværre ikke rigtigt skinner igennem på foto, men det gør det i virkeligheden :-) Kanten har desuden et stribet mønster i strikken, hvor resten af ponchoen er strikket i ret.

Claire Woman og Bæredygtighed:
Claire Woman er et ældre dansk mærke, der aldrig rigtig har skiltet med, at de faktisk gør en forskel i deres produktion af tøj. Ikke altid, hvad materialer angår, men når det kommer til etisk bæredygtighed, arbejdsforhold og løn. Derfor er de SA 8000 certificeret og det er alle de virksomheder, de arbejder sammen med også. I tekstilbranchen og tøjbranchen kan der være meget tilbage at ønske når det kommer til netop arbejdsforhold og løn, derfor sætter vi stor pris på det arbejde, Claire Woman gør!

Gravid eller ammende?
Så kan en poncho som denne fra Claire Woman sagtens bruges. Luner og beskytter i ammesituationen :-)

Se flere ponchoer og andet godt her Claire Woman