Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Claire Woman kjole i BAMBUS, 71429 Damila Dress coral burn

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

499,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En rigtig sommerkjole på alle måder. Blødt og skønt design fra Claire Woman i den dejligste bambus og den flotteste sommerfarve: brændt koral. Så mangler vi bare solskin, bare ben i sandaler og måske en lille smule farve på armene. Bambus er varmeregulerende, svaler om sommeren og varmer om vinteren. Er ultra åndbart og antibakterielt. Nu ved jeg ikke, om farven er helt oplagt til vinter, men ellers er der en sort udgave af samme kjole, der er brugbar året rundt.

    Kjolen har korte ærmer og flot V-udskæring og du kan slappe af i den, pga behageligheden og samtidig kan du style den til både ferie og slapperads, til arbejde og til en aften ude. Faktisk kan du hygge i kjolen om morgenen, tage på job i den og slutteligt gå ud efterfølgende, hvis du har lidt make up med, de højhælede eller det rette accessory. Ultimativ behagelig kjole fra Claire Woman.

    Løs og rummelig i snittet
    95% bambus, 5% elastan - SA 8000 & Oeko-Tex 100® certificeret
    Vask: Skånevask eller uldvask på 30 grader
    Det er ikke til at komme uden om, at bambus er et helt utroligt dejligt materiale at have mod huden. Kender i hvert fald endnu ingen, der ikke elsker bambus. Det gør de også hos Claire Woman og derfor er der altid tøj at finde i kollektionen hos dem i bambus. Her den skønneste sommerkjole i en lidt brændt koral, der selvfølgelig gør kjolen endnu mere sommerlig og samtidig en drøm at have på, selv når solen bager. For den sags skyld i al slags vejr, for bambus er varmeregulerende, absorberer fugt, er åndbart og antibakterielt, så man har det bare godt i bambus uanset hvornår.

    Claires kjole i bambus er næsten et kunstværk udi enkelhed og blødhed og alligevel i et klædeligt snit, der som nævnt kan dresses både op og ned. Kjolen har en flot V-hals, den har korte ærmer og det løse snit er ikke løsere, end at kjolen følger kroppen og sidder pænt, det er ikke en stor og flagrende kjole. Den har slidser i begge sider - ikke høje, men dog en ekstra lille og pyntelig detalje i et stilrent design.

    Claire Woman er et dansk mærke med rødder og adresse i det jyske. Faktisk med hele 40 år på bagen og hvad mange måske nok ikke ved, er, at Claire Woman altid har gået højt op i at lave det, man vel kan kalde social og etisk bæredygtigt tøj. Derfor har de også en SA 8000 certificering, der garanterer fair arbejdsforhold og lønninger hele kæden igennem.

    Når det kommer til materialevalg, er det lidt blandet hos Claire og det er kun en del af deres kollektion, der er bæredygtig sådan rent tekstil-mæssigt. Bambus er der forskellige holdninger til og jeg kender ikke sandheden. Den bambus Claire Woman bruger er økologisk dyrket, men bambus vokser også som ukrudt og behøver hverken pesticider eller meget vand. Processen med at lave bambus om til tekstil er tilgengæld mere kompliceret og kræver kemi, derfor er der uenighed om, hvor bæredygtigt bambus egentlig er. Når det så er sagt, er bambus utrolig slidstærkt, holdbart og ikke mindst behageligt, så jeg ved, det vækker rigtig megen glæde og lyst til flittig brug hos rigtig mange og det er der jo også noget bæredygtigt i :-)

    Er du gravid?
    Så er der i sagens natur en del strækbart tøj, der kan bruges selvom det ikke er designet som ventetøj. Kjolen her er et godt eksempel og du vil med sikkerhed nyde blødheden mod dit maveskind - bambus er nemlig også godt for folk med irriteret og følsom hud :-)

    Her kan du se, hvad vi ellers har af udvalgt bæredygtigt tøj med SA 8000-certificering fra danske Claire Woman