Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Claire Woman bluse i ULD/BAMBUS, 78194 Salma Sweatshirt sort

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

799,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Salma Sweatshirt fra Claire er den lækrest bluse i en blanding af uld og bambus. Tag ikke det med sweatshirt for bogstaveligt, for både blødhed og materialevalg er alt andet end en sweatshirt - uld og bambus er en helt utroligt blød kombination, der er meget mere fleksibel og strækbar end 'normalt' sweatstof. I det hele taget er der bare en helt anden feeling ved Claires sorte bluse end en gængs sweatshirt.

    Claires sorte bluse hører mere hjemme i loungewear-kategorien. Det er en bluse, du kan bruge til alt fra almindelig bluse til natbluse, for den vil helt klart være vidunderlig en iskold vinternat. En dag i sneen eller foran pejsen. Uld og bambus er varmeregulerende og fugttransporterende og ren luksus for sanserne.

    - Salma Sweatshirt i sort fra Claire Woman
    - Normal i størrelsen, lidt løs i snittet
    - Drop shoulder snit, lange ærmer, rund udskæring
    - 50% uld, 45% bambus-viskose, 5% polyamid
    - SA 8000 & Oeko-Tex 100® certificeret
    - Vask: Håndvask eller uldvask på 30°
    Salma Sweatshirt fra Claire Woman er, hvad jeg vil kalde loungewear. En bluse til både nat og dag, inde og ude, hygge, afslapning, aktivitet og søvn. Blusen er så blød, at du formentlig ville ønske, du kunne beholde den på dag som nat og det passer jo så ganske godt i tråd med, at det kan du rent faktisk også. Den er lavet i en blanding af uld og bambus og kender du de to materialer, så ved du, at de begge har de dejligste egenskaber og samtidig er vidunderlige at have på. I hvert fald, hvis du er uldfan.

    Snittet på denne sorte bluse er enkel: Claire Woman har designet blusen med drop down skuldre og rund udskæring. Syningerne er synlige - selvom det er lidt svært at se, når blusen er sort. Kanterne forneden er rundede og ærmerne naturligvis lange. Og så kan man sige, at det på mange måder er en menneskevenlig bluse. Både fordi, den er så helt ekstremt dejlig at have på og så fordi, dem der har lavet den har gjort det under ordentlige forhold. Det er nemlig sociale og etiske forhold, der kontrolleres, når tøj er SA 8000 certificeret, som Claires tøj og Claire Woman selv er.

    Der er masser af kvalitet i Claires bluse - det er ikke så nemt at se på en sort bluse, men det mærkes og jeg er sikker på, at det er en bluse, du vil elske at tage på igen og igen lige som år efter år. Vil du matche og have et sæt, så er der faktisk et par bukser i præcis samme kvalitet, der giver et godt par og et vidunderligt hjemmesæt. Eller udesæt, for du kan som sagt bruge Salma blusen til lige, hvad du vil.

    Er du gravid?
    Så kan du fodt hoppe i denne bluse, der har en god længde og en god stræk.

    Find de matchende bukser og andet tøj i lækre kvaliteter med uld her fra danske Claire Woman