Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Claire vest i 100% merino, 22770 Emerson Waistcoat skydiver

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

599,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Emerson er en helt fantastisk blød og dejlig vest i merinould fra danske Claire. En vest, du kan glæde dig til at trække i, fordi modellen sidder godt, er pæn, har en flot blå med lidt mere knald på og ikke mindst fordi ulden vitterligt er så blød, at man næsten har mere lyst til at have den direkte mod huden end over en skjorte eller bluse, eller hvad du nu ellers bruger den over.

    Så er der faktisk en ting mere, der er værd at informere om og det er Claires SA 8000 certificering, Den garanterer ordentlige forhold under fremstilling. Ordentlige løn og arbejdsforhold og kontrollerer også dyrevelfærd, hvilket er relevant med uld fra får. Ingen mulesing. En vest i bedste certificerede Biella garn, der er rolls roycen inden for merinould.

    - Emerson vest i skydiver fra Claire
    - Klassisk enkelt snit
    - Rib i hals og forneden
    - Slidser nederst i siderne
    - Normal i størrelsen - lidt løs i fittet
    - 100% merinould
    - Biella & SA 8000 certificeret
    - Fremstillet i Kina
    - Vask: Håndvask
    Vesten har fundet indpas igen i mange danskeres garderobe og i mangen et modeblad. Vesten er - når den er blød og lækker som her - også en fantastisk beklædningsgenstand, der ikke er helt så varm som en sweater - men nu er vinteren jo ofte heller ikke så kold længere, så en vest kan mange dage være helt perfekt! Helt perfekt til alligevel at give lidt ekstra lune og dermed velvære til kroppen og dagens gøremål, der altid er sjovere at udføre, når man ikke fryser :-)

    Denne vest har fået stylenavnet Emerson. Den er helt klassisk i snittet med en bred ribkant forneden, der har slidser. Et fit, der ikke sidder ålestramt, men på ingen måde heller er helt løst, bare velsiddende, klassisk og godt. Vesten er fra danske Claire, der faktisk har rigtig mange år på bagen og er et af de 'ældre' danske modehuse, der er gået i arv og har skiftet generation. De har eksisteret siden 1975 og har faktisk altid interesseret sig for miljømæssigt og ikke mindst socialt ansvarligt fremstillet tøj.

    Derfor er Claire undervejs blevet SA 8000 certificeret. En etisk certificering, der betyder, at deres tøj bliver lavet under ordentlige arbejdsforhold og til en ordentlig løn. SA 8000 garanterer også dyrevelfærd og da Claire altid har haft stor ekspertice inden for uld, er dette ikke helt uvæsentligt. Det kan godt være, at tøjet ikke altid ser ud af meget, men det føles som næsten intet andet.

    Vesten Emerson er helt fint strikket i Biella certificeret merinould. Det er en top kvalitet af merinould med et luksuriøst blødt touch og en unik komfort, der glæder langt ind i sjælen, når man har det på. Stop op og mærk efter :-)

    Her finder du vesten i flere farver og andet uimodståelig strik fra danske Claire