Hurtig levering
30 dages returret
Sikker betaling

Born Copenhagen ØKOLOGISK babynest, Gots-certificert, Night Sky

Smuk babynest i printet night sky - selvfølgelig økologisk - fra Born Copenhagen

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

899,00  DKK

Levering 1-3 dage
Når Born Copenhagen designer lækre sager, er det produkter til et børneunivers fyldt af håndtegnede, smukke prints. Altid i Gots-certificeret økologisk bomuld, der er blødt og behageligt og i høj kvalitet. Se blot denne trygge babynest i printet Night Dust på den ene side og lys grå på den anden. Ja, rent faktisk er babynesten vendbar, så du kan skifte lidt mellem at have den ensfarvede og den printede side inderst. Ren luksus fra Born Copenhagen, for alle detaljer er på plads, så det eksempelvis er super nemt eksempelvis at tage madrassen ud før vask - den har nemlig også fået et betræk, så den ikke er så genstridig, når den skal ind og ud af babynesten! Maiken, der er ejer og designer hos Born Copenhagen går også alle babynests igennem, så du kan være sikker på, at den er helt i orden!
Babynests var ikke noget, der fandtes på det danske marked for bare 4 år siden. Og nu er det noget nær et musthave i børnefamilien. Ved ikke, om den er 100% nødvendig, men der er ingen tvivl om, at den i hvert fald giver baby en tryg rede, der kan minde en lille bitte smule om mavefornemmelsen - altså at ligge inden i maven. At kunne mærke sine omgivelser. Omsluttende og trygt.

Babynesten er tryg, blød og dejlig uanset om du bruger den i barnevognen eller i babys seng. Måske endda også i din egen :-) Om det er en hyggestund på stuegulvet eller på sofaen. Og er det en babynest, du går efter, så er denne fra Born Copenhagen i hvert fald i topklasse. Luksuriøs i Gots-certificeret økologisk bomuld, med smukkeste, håndtegnede print og diverse detaljer, der måske først rigtig værdsættes, når I har babynesten i brug!

Den kan nemlig vendes, så du har rig mulighed for at skifte udtryk på den. Den kommer nemlig til at se mere forskellig ud end man lige tror alt efter om den printede side er yderst eller den grå. Du kan naturligvis justere størrelsen med snørerne, der gemmer sig for enden under detaljen med det stykke, du lukker omkring med velcro. En detalje, der giver en smuk finish. Der er YKK-lynlås i babynesten, en ca. 3 cm tyk madras, der har et selvstændigt betræk, så det er til at få ind og ud, når der er brug for det. Inklusive franske sømme :-)

Som nævnt kan babynesten justeres i størrelsen og som tommelfingerregel passer den fra 0 mdr. op til ca. 8 måneder. Der er naturligvis blødt fyld i siderne hele vejen rundt og babnyesten vil desuden gøre det godt som interiør uanset hvor i hjemmet! Nyd de smukke detaljer, som denne babynest er udstyret med - et godt eksempel på en erfaren mor, der har designet ud fra egne erfaringer og med hjertet!

Babynesten fra Born Copenhagen er ikke billig, men når du ser kvaliteten, ved du hvorfor. Noget så luksuriøs og lækker, at en hvilken helst forældre og baby vil føle sig forkælet, hvis den bliver pakket ud af barselsgaven eller dåbsgaven!

Vil du have et hovedstykke, der passer til denne babynest, kan du finde det og de øvrige produkter fra Born Copenhagen her

Mål: Indersiden: 70 x 31 cm / Ydersiden: 80 x 46 cm (Altså liggemål op til 70 cm)
Kan benyttes i alderen 0 - 8 måneder (åben nok noget længere)
Betræk: 100% Gots-certificeret økologisk bomuld
Åndbart fyld i siderne: 100% polyester
3 cm. skummadras: 100% polyurethane (udtagelig)
Justerbar i størrelsen ved hjælp af skjulte snører
Vask: 30 grader, FJERN MADRASSEN før vask - skyllemiddel frarådes - INGEN tørretumbling. Tør i stedet på plan overflade.

Du er også velkommen til at komme forbi vores Showroom i Kigkurren, København S, hvis du vil se babynesten eller andet 'live'. Vi holder åbent tirsdag & torsdag kl. 13-18