Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Boob ØKOLOGISK vente- & ammekjole, 2501 Signe Dress Mosgrøn

Mosgrøn amme- & ventekjole fra Boob Design

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

749,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Boob Design er eksperter i at designe kjoler, man bare har lyst til at have på hele tiden. Enkle og klassiske i designet, så de er nemme at hive ud af skabet, over hovedet og bruge og matche med diverse andet. Og bløde i stoffet, så de samtidig bare er ualmindeligt behagelige at have på uanset om den gravide mave vokser eller ej!

    Sådan en kjole er Signe Dress. Her i mosgrøn, men den findes også i sort, hvis du vil have den endnu mere klassisk. I økologisk bomuld i rib, der gør den dejligt fleksibel og bare dejlig! Og selvfølgelig både ventekjole og ammekjole i ét :-)

    En kjole, du næsten i princippet kan bruge året rundt, for den er dejlig med bare ben og opsmøgede ærmer og den er også dejlig med strømper eller leggings under :-)

    Model: Signe Dress i Mosgrøn
    Normal i størrelsen
    94% økologisk bomuld (Gots-certificeret), 6% elastan
    Vask: 30 grader

    Designet i Stockholm, syet i Grækenland på Gots-certificeret virksomhed
    En kjole som Signe fra Boob Design er et must i enhver garderobe af ventetøj og ammetøj - kjolen er nemlig designet til at kunne bruges til begge dele - den er enkel, klassisk og pæn og har et lille twist med de smukke slidser nederst i ærmerne - og så er det selvfølgelig en økologisk kjole, hvad ellers, når den kommer fra Boob Design.

    Boob Design er et svensk firma fra Stockholm og du kender dem sikkert allerede, i hvert fald hvis du er gravid eller ammende mor, for de har længe været førende inden for både ventetøj og ammetøj. Har faktisk været nogen af dem, der opfandt ammetøjet for mere end 15 år siden. Hvad du måske ikke helt ved er, at Boob Design er blevet Gots-certificerede og nu udelukkende laver bæredygtigt og økologisk tøj. Bæredygtighed har altid vægtet højt hos Boob, men at de har taget skridtet og er gådt all in er vi usandsynligt glade for! Kvaliteten har nemlig været i orden - for det meste også det grønne aspekt og de få styles i kollektionen, der ikke var bæredygtige er altså nu blevet det!

    Kjolen Signe er en helt enkel og strilren klassisk kjole i en dejlig mosgrøn. Den er designet med midi længde, ganske dejligt, synes jeg - og så er den i en blød økologisk rib. Ærmerne er lange med den lille fine detalje for enden, at de har en slids. Halsudskæringen er rund og over brystet finder du ammefunktionen som et overlap.

    Smuk farve, smuk og enkel kjole, altid brugbar og anvendelig og lige dejlig!

    Ventetøj & ammetøj:
    Signe Dress fra Boob Design er designet både som en ventekjole med plads til maven og som ammekjole med praktisk og nem ammefunktion. Ligeledes kan du også bruge kjolen efterfølgende, for den er kropsnær og kan derfor sagtens tilpasse sig din krop bagefter også.

    Find mere dejligt efterårsnyt inden for bæredygtigt ventetøj og ammetøj fra Boob Design her