Hurtig levering
30 dages returret
Sikker betaling

Boob Design

 

Bæredygtigt og økologisk ventetøj og ammetøj til både inderst og næsten yderst! Til hverdag og fest! Fra Gots-certificerede Boob Design!

Boob Design er imidlertid ikke kun vente- & ammetøj! En ny serie af bæredygtigt tøj for alle har set dagens lys i den betydning, at det altid kan bruges: almindeligt, som ventetøj og som ammetøj. Det er da smart! Du vil elske det - det gør vi!


Boob Design er et svensk mærke, der startede i 1999. Purløg & Persille åbnede i 2006 og rent faktisk var Boob Design en af grundene til, at jeg overhovedet kom på den tanke, at skulle åbne netbutik/butik. Jeg var nemlig selv blevet mor og havde opdaget Boob's ammetøj, som jeg syntes var helt genialt! Nød, at kunne amme i offentligheden uden at føle, at jeg blottede mig!

Boob Design har selvfølgelig af den grund en særlig plads i mit og butikkens hjerte. Vi er glade for stadig at have dem i butikken og at have haft deres tøj siden vi åbnede. Det har selvføglelig også betydet, at vi har fulgt dem tæt i over 10 år og været med til at opleve på tætteste hold, hvordan de har udvidet fra mest ammetøj også til ventetøj - og som sidste nye skud på stammen tøj, der også kan bruges helt almindeligt af alle kvinder. Det er også bæredygtighed, synes jeg! At tænke bæredygtig ind i designet i den forstand, at selvom tøjet har funktion, skal det altid kunne bruges og ikke kun i den periode, du er gravid og ammer. Det sætter vi ualmindelig stor pris på.

Ikke mindst, fordi du nok vil nikke genkendende til, at Boob Designs mange bukser, kjoler og t-shirts er helt ualmindeligt dejlige og behagelige at have på, hvis du har prøvet dem, så det ville da være trist at skulle kassere dem, når du er blevet mor, eller bare fordi du holder op med at amme! Vi er selv fan og glade brugere af Boobs tøj, også selvom vi ikke længere hverken er gravide eller ammer - og vi har flere og flere kunder, der kommer tilbage af samme grund. Så tag et godt kig på kollektionen fra Boob Design og ikke kun, hvis du er gravid eller ammende mor!

Boob Design tænker også bæredygtighed og økologi ind, når de vælger textiler og samarbejdspartnere i det hele taget. De vil have, at det skal foregå ordentligt både for de involverede og for moder jord (fra såning til færdigt produkt!) Det betyder, at Boob udelukkende laver bæredygtigt og økologisk ventetøj og ammetøj og at de faktisk er det først brand inden for den branche, der som virksomhed er blevet Gots-certificeret. Det synes vi er rigtig flot!

Boob Design er det mærke, der oprindeligt opfandt ammetøj her i Skandinavien. Det hele startede, da designer og ejer Mia Seipel så sin søster sidde og amme udendørs en kølig efterårsdag. Det skulle være slut med besværlig og kold amning og derfor opfandt Mia "overlappet", der gør det helt utrolig nemt og absolut diskret at amme - uanset hvor :-) Overlappet er stadig at finde på mange af Boobs design, fordi det er så nemt og genialt i brug, men da det signalerer ammetøj, har det fået følgeskab af nyere designs, hvor ammefunktionen er fuldstændig skjult, så ingen kan se, at det er ammetøj, du har på og så du kan blive ved med at bruge det på mest bæredygtige vis :-)

Det skal nu også lige siges, eller måske gentages, at alt det tøj, du finder i Boob Designs kollektion BÅDE kan bruges som ventetøj og som ammetøj - og altså alle deres Once-on-never-off bukser og leggings og de nyeste kjoler og t-shirts OGSÅ som almindeligt tøj! Og du kan ALTID være sikker på en utrolig lækker kvalitet, når du vælger Boob Design, for kvalitet, bæredygtighed og økologi er hjertebørn for Boob. De har i hvert fald truffet deres valg for fremtiden og vælger du også en grønnere fremtid, kan du altså være sikker på helt igennem økologisk og bæredygtigt tøj, ventetøj og ammetøj - og det med skjulte funktioner til almindeligt brug, når mærket er Boob Design!

Træningstøj er faktisk også noget af det, Boob Design udvikler og udvider med hele tiden - der er både til yoga, diverse fysisk træning og svømning - også badedragter med ammefunktion, så du kan gå til babysvømning med dit barn. Til træning hører også en god bh, så du over de gode, bæredygtige og økologiske vente- og amme bh'er til hverdagsbrug, er Boob også kommet med en super god serie af sports amme bh'er til både yoga og sport! Flere har allerede vundet priser, som mange andre af deres geniale designs.

Enhver gravid, mor og kvinde fortjener som en hvilke som helst anden superhelt det helt rigtige 'gear' og det bedste af det bedste, så tjek udvalget på disse sider af bla bæredygtige og økologiske ammebluser, ammekjoler til hverdag og fest, amme bh'er til basisbrug, amme-træningstøj. Sidstnævnte - specielt de bæredygtige leggings med style-navnet Once on never off er selvfølgelig også til gravide og faktisk nogen af dem, vi sælger aller flest af - også til kvinder, der bare elsker dem, yogalærere og andre, der slet ikke er gravide!

Nyd også, at Boob Design kun vælger de lækreste bæredygtige materialer til deres tøj, og du således finder dejlig økologisk bomuld, blødeste lyocell, varm økologisk uld og genanvendt uld ligesom genanvendt plast og affald, der ellers kunne flyde omkring i havene og nu i stedet anvendes til deres badetøj og noget undertøj.