Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Boob BÆREDYGTIG vente- & ammekjole, 2503 La La Dress Sort

La La Dress - sort kjole her på gravid
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

979,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Simpelt hen så smuk en kjole fra svenske Boob Design i et tidløst og klassisk design med smukke draperinger næsten snoet over brystet, som giver dig en virkelig flot barm i kjolen. Giver både en smuk barm og ditto talje. Kjolen hedder La La Dress og gemmer selvfølgelig på masser af muligheder ud over at være en fantastisk festkjole og hverdagskjole i ét. Endda en bæredygtig kjole i lækreste kvalitet!

    For som du måske ved, designer Boob Design primært vente- og ammetøj, men i designs som her, der ikke syner af funktionerne, så det altid kan bruges. Boob har selvfølgelig et ønske om, at deres bæredygtige tøj skal kunne bruges af alle og ikke være begrænsende til perioder og det er virkeligt lykkedes i dette design.

    Boob siger selv, at du føler dig elsket i La La Dress og jeg vil vove at påstå, at de har ret. Silkeblød og yderst behagelig med en fantastisk pasform!

    Stor i størrelsen
    92% tencel, 8% elastan - STANDARD 100 by OEKO-TEX®
    Vask: 30 grader.
    Det er bare en helt vidunderlig kjole Boob her har kreeret. Med det herlige navn La La Dress - du kan også risikere at føle dig som midt i en musical med det smukke twistede stykke over brystet og et skørt, der har swing og tyngde, så det falder rigtig flot og giver en kjole, der sidder rigtig godt! Boobs La La Dress er sort, men findes også i lys blå.

    Kender du ikke Boob Design, skal jeg uden at gå for meget i detaljer fortælle, at det er et svensk brand, der brænder for bæredygtighed. Både når de vælger materialer, samarbejdspartnere, men også når de designer, går de ind for, at det ikke er kortvarig mode, men varige, klassiske styles, du vil elske år efter år. Det skulle gerne ende med at blive noget af dit yndlings-tøj. Og det faktisk uanset om du er gravid, ammende mor eller 'bare kvinde'. Sådan har de haft det siden 1999, hvor de startede. Dengang var de fleste af deres styles dog mere tydeligt ventetøj eller/og ammetøj, men sådan er det ikke længere. Nu er rigtig meget for alle og alt er bæredygtigt.

    Boob kjolen La La Dress er godt nok et klassisk snit, men ikke helt enkelt - lidt mere ekspressivt med snoningen over brystet, der giver en utroligt flot kavalergang og brystparti og samtidig derunder falder rigtig flot ned over maven og det uanset om den er stor og rund eller helt flad. Eller måske et sted derimellem :-) Enkel, klassisk og elegant i uimodståelig smørblød tencel.

    Når Boob Design nu har valgt præcis en tencel-jersey til denne kjole, er det selvfølgelig både fordi det er så suverænt at have mod huen og fordi det falder flot, men også fordi man i produktionen kun bruger meget lidt vand. Faktisk er tencel lavet af træ fra bæredygtigt skovbrug og bliver fremstillet i Østrig hos Lenzing, der er eksperter i bæredygtige tekstiler, deriblandt tencel. Tencel holder også godt på farven og kryber ikke - og så kan det komposteres, da det er et naturstof. Det går der forhåbentligt rigtig mange år til bliver nødvendigt, hvis overhovedet :-) Boobs tencel er også Øko-tex certificeret og Boob som firma er Gots-certificeret, hvilket også omfatter sociale vilkår. Kjolen er syet i Portugal på en virksomhed, der er SA 8000 certificeret for at garantere de ansattes rettigheder og løn.

    Kjolen som ventetøj & Ammetøj:
    Lige dejlig og anvendelig som begge dele. Strækbart, blødt stof, der sidder blødt over maven, når du er gravid og ikke generer nogen steder. Skjult ammefunktion, du kommer til ved at trække op eller ned i det snoede stykke og ind fra siden eller ned fra udskæringen i det underliggende lag, alt efter, hvad der passer dig bedst.

    Vil du se flere flotte bæredygtige kjoler fra Boob Design så find dem her
    Vil du prøve kjolen og bor i København eller omegn, er du velkommen i vores Showroom/lille butik på Islands Brygge. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18.