Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bleed ØKOLOGISKE jeans, 887fn Max Flex Light Jeans Dark Denim

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

775,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Bleed Clothing i Tyskland har altid dette par lækre økologiske jeans med i kollektionen. Et par jeans med max fleksibilitet, bevægelighed og stretch, selvom det er en helt slim model. Og derfor bærer de navnet Max Flex Light Jeans. Her altså i farven dark denim, som er en helt mørkeblå vask - de findes også i en lysere blå og en grå.

    Light er med i navnet, fordi jeans'ne er ekstra egnet om foråret. De er nemlig tyndere og lettere end 'normale' jeans - og kan selvfølgelig bruges året rundt, men er dejlige i foråret og om sommeren. Klassisk mørk vask og et par skønne Gots-certificerede økologiske jeans, der kan bruges til alt!

    - Max Flex Light Jeans i Dark Denim fra Bleed
    - Farve: Mørkeblå
    - Slim fit
    - Mid Waist
    - Five pocket jeans
    - Logo i kork
    - Super elastiske
    - Designet i Tyskland, fremstillet i Tunesien
    - 98% økologisk bomuld, 2% elastan
    - Gots-certificerede
    - Vask: 30

    Modellen på foto 4 + 5 er 1,76 høj og vejer 56 kg. Hun har str. 26/32 på
    Økologiske jeans, der også er Gots-certificerede hører i det store jeans-billede stadig til sjældenhederne. Men de findes heldigvis - vi har flere par i butikken og altså også dette par Max Flex Light Jeans i dark denim fra tyske Bleed.

    Et par jeans i den helt skinny ende, men heldigvis så super elastiske, at de alligevel er en fryd at have på og ikke strammer og generer nogen steder. Deraf navnet Max Flex. Og ellers en klassisk model med mid waist, stropper til bælte og 5 lommer. Lidt mere utraditionelt er logoet i kork (Bleed vælger altid den mest bæredygtige måde og kork er som bekendt et super dejligt, vegansk og bæredygtigt materiale) og så er jeans'ne som nævnt mere strækbare end de fleste.

    Teamet bag Bleed er udendørsmennesker med stort U - de dyrker alskens former for udendørsaktiviteter og sport og elsker den smukke natur, der omgiver dem - de bor i en bjergrig del af Tyskland (Oberfranken). Deres tøj afspejler, at det skal kunne bruges udendørs og man skal kunne bevæge sig i det uden begrænsninger, derfor kan du altid være sikker på behageligt og fleksibelt tøj fra dem - også deres jeans.

    Er du jeans-fan og vil helst gå i jeans dagen lang, året rundt, men synes, et par jeans kan blive for varme om sommeren, så prøv disse, de er dejlige også om sommeren. Altid lækre kvalliteter, tøj i kvalitet og selvfølgelig med bæredygtighed øverst på dagsordenen. Bleed er Gots-certificerede og Peta vegansk-certificerede og samarbejder udelukkende med certificerede virksomheder, så de er sikre på, at deres tøj bliver fremstillet ordentligt og at de mennesker, der hjælper dem med at føre deres designs og drømme ud i livet også får en ordentlig løn for det og arbejder under ordentlige forhold.

    Økologiske jeans versus almindelige jeans:
    Du har sikkert hørt en masse om, hvor enorme mængder vand, der går til et par jeans. 8-10.000 liter. Vælger du økologisk bomuld, bruges der faktisk langt mindre - op mod 90% Det er alligevel noget af en forskel, selvom det stadig er rigtig meget vand. Men det gør dog en forskel. Der bruges heller ikke pesticider ved økologisk bomuldsdyrkning og det er til kæmpe gavn både for bønder og nærområdet. Og for dig, der har bukserne mod din hud. Økologisk jord er desuden i balance og kan binde CO2, hvilket ikke er tilfældet for en udpint jord.

    Find flere dejlige økologiske jeans og andet dejligt tøj fra tyske BLEED her.
    Eller kom forbi på Bryggen og prøv dem :-) Vi har åbent Tirsdag & Torsdag kl. 14 - 17.30 (Tjek under nedlukninger og i ferier)