Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bleed BÆREDYGTIGE mom jeans, 1848f Cruesoes jeans tencel i REFIBRA™ light blue

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

829,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Et par smækre, lækre lyse jeans fra tyske Bleed, hvilket bla betyder kvalitet og bæredygtighed. Og lækre, afslappede designs naturligvis. Vi har glædet os meget til dette par jeans, for vi har to andre par økologiske skinny jeans i butikken, som har en super pasform og er usædvanligt gode og vi får mange positive tilbagemeldinger på, så det er dejligt at kunne tilføje en ny lys model, et par mom jeans, der ikke har noget med ventetøj at gøre, men tror modellen hedder sådan, fordi mor er det bedste i verden og det er disse jeans også. Det er i hvert fald Bleeds forklaring :-)

    Bleed Mom Jeans, der egentlig har navnet Cruesoes jeans er i hvert fald behagelige i en afslappet og cool pasform med lidt højere talje og et par bukseben, der bare er klippet af forneden, hvilket er meningen, for det giver dig muligheden for selv at klippe dem kortere eller smøge dem op.

    SMÅ i størrelsn, gå evt en str op
    REFIBRA™: 43% økologisk bomuld, 30% lyocell, 25% genanvendt bomuld
    Vask: 30 grader
    Er du til jeans, der også er behagelige, så kan du roligt kaste dig ud i dette par fra Bleed. Bæredygtige jeans af bedste kaliber og kvalitet, her i en blanding af tencel, økologisk bomuld og genanvendt bomuld. Alle tre dele er yderst åndbare tekstiler og tencel tilføljer en ekstra blødhed og en tempererende virkning, der giver bukserne et svalt touch i sommervejr og holder varmen i efterårsrusk og regn.

    Buksernes snit er det, der for tiden kaldes mom jeans og betyder, at de har høj talje (uden at det dog er voldsomt højt), har lidt mere plads om hofterne og er mere eller mindre straight leg - altså går sådan ca lige op og ned omkring benene. Ikke store og løse, men heller ikke slim fit. Bare behagelige og dejlige. Med 5 lommer og logo i bæredygtigt kork.

    Bukserne har også en bemærkelsesværdig tekst syet over den ene baglomme, der står nemlig YEAH. Egentlig en del af Bleeds slogan: ECO - FAIR - YEAH. Men også fordi Bleed holder på, at både en lækker bagdel (tør ikke bruge ordet r_v her) såvel som lækkert bæredygtigt tøj fortjener et stort Yeah, så her er der dømt 100% eco, 100% fair og 200% yeah!

    Bleed er som nævnt et tysk bæredygtigt mærke med adresse et par timers kørsel syd for Berlin i Helmbrechts. De har eksisteret siden 2008, blev grundlagt af Michael Spitzbarth, der er skater og designer og har ønsket at skabe bæredygtigt tøj, der inspirerer til en bæredygtig livsstil, der er sjov og let at integrere i sin hverdag. Bleeds tøj skal gerne kunne bevæge sig og være fleksibelt, så det både kan bruges til skaterlivet og al den anden udendørs aktivitet hele teamet bag Bleed elsker så højt. Og selvfølgelig uden at gøre mere skade på naturen end højst nødvendigt. Derfor er Bleed et Gots-certificeret mærke, de er også vegansk og dyrevelfærds-certificeret af Peta.

    Dette par jeans er lavet i en blanding af tencel, økologisk bomuld og genanvendt bomuld, efter såkaldt REFIBRA teknologi. Det betyder, at det laves hos Lenzing i Østrig efter en ny metode, hvor ikke kun nye råvarer bruges, men at også overskud og rester fra tekstilindustrien genanvendes. Her bomuld, der ellers var kasseret og endt som affald. Lenzing vil nemlig gerne skabe cirkulær økonomi inden for tekstil, så intet ender som affald, men genanvendes og her et dejligt resultat af dette!

    Er du jeans fan og mangler et par lyse jeans, så er disse bestemt værd at prøve, da det er et par rigtig dejlige jeans. Du skal bare BEMÆRKE! at de er lidt små i størrelsen, så gå evt. en størrelse op. Et par jeans, der først og fremmest føles godt, fordi materialet er blødt og behageliget og pasformen dejlig og så føles de forhåbentligt lidt ekstra godt, fordi de er fremstillet under fair forhold for de mange mennesker, der står bag et par jeans og for moder jord!

    Find vores økologiske jeans og andet godt lige her fra Bleed