Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bleed BÆREDYGTIG skjorte i tencel, mørkeblå

Bæredygtig skjorte i tencel og en smule hør

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

775,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Hvis du er til kvalitet og til TENCEL, vil du blive begejstret for denne fine skjorte fra tyske Bleed. Ikke alene er designet nemlig super fint med en fin smal og feminin flip, skjorten er også vævet i en ekstra fin vævning i tencel iblandet et lille skvæt hør, der gør skjorten til en ren drøm. Ja, hvis du allerede kender tencel, så ved du, hvad jeg snakker om, hvis ikke, har du bestemt noget at glæde dig til. Smelter næsten som smør mod huden :-)

    Jo, den smukke og klassiske blå skjorte fra Bleed er bare fantastisk dejlig og i en eksklusiv, lækker kvalitet og samtidig klædelig og feminin af en skjorte at være. Flippen er nemlig smallere og udskæringen rundet, det gør noget godt! Wow, siger jeg bare! Og det uanset årstid, selvom skjorten hører til Bleeds efterårskollektion.

    Normal i størrelsen, se Claires størrelsesguide
    85% Tencel, 15% hør
    Knapper i blå elfenbens-nød
    Vask: 30 grader
    Bleed har designet denne fine, fine skjortebluse i den blødeste blanding af mest tencel og en smule hør i den fineste navy. Blandingen af tencel og hør giver en anelse struktur i stoffet, der næsten føles som silke. Simpelt hen så lækker en kvalitet, at er man ikke allerede til tencel, så tror jeg ikke, man kan undgå at blive det, hvis man først får fingrene i Bleeds dejlige skjorte.

    Det er en ret så klassisk skjorte i slankt snit, gennemknappet og lidt længere bagpå end foran. Skjorten er med flip, men udskæringen og kraven/flippen er rundet, så den sidder enormt flot og mere feminint på. Også fordi, den er forholdsvis smal. Skjorten har lange ærmer med manchet, den er gennemknappet og alle knapper i skjorten er lavet i elfenbensnød. På ryggen får skjorten lidt mere luft fra en syning over ryggen med.

    Tencel og hør er altid behageligt at have på, hvis du spørger mig og denne blanding er både blød og behagelig at have på og er samtidig et bæredygtigt valg, der gør en forskel. Tencel er lavet af eukalyptus fra bæredygtigt skovbrug i et lukket og yderst bæredygtigt system hos Lenzing, der er kendt for deres bæredygtige tekstiler. Hør er også yderst miljøvenligt og blandingen af hør og tencel er varmeregulerende, hvilket betyder, at det føles kølende om sommeren og samtidig isolerer om vinteren samtidig med, at det altid er vidunderligt åndbart. Strukturen i en tencel/hørvævning har lidt struktur, der giver liv til stoffet og farven.

    Bleed er et tysk firma, der udelukkende laver vegansk, fair, økologisk og bæredygtigt tøj. De prøver at være så CO2 neutrale som overhovedet muligt og når vi vælger deres tøj, er det både fordi, vi er vilde med det og synes, det er flot, men også fordi, at det for os gør en forskel :-) Ydermere er skjorten helt klassisk og ikke en, man lige bliver træt af, da slet ikke, fordi den er så blød og dejlig!

    Er du ammende mor?
    Så er denne skjorte naturligvis ikke nogen ammeskjorte som sådan, men som med alle skjorter, er der noget ammevenligt over et design, der er gennemknappet som en skjorte. Du kan i hvert fald komme til brystet, selvom det nok ikke er helt så elegant som i en decideret ammebluse :-)

    Find mere lækkert økologisk og bæredygtigt tøj fra Bleed her
    Eller tag et kig i vores butik på Bryggen, hvis du kommer forbi - her kan du også prøve. Åbningstiderne er: tirsdag & torsdag kl. 13 - 18