Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bibico ØKOLOGISK kjole, Amelia Printed Dress

Økologisk kjole fra Bibico

Pris ved 1 Stk (Før499,00 DKK)

299,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Bibico har designet denne skønne økologiske kjole med et afslappet fit og look, der er perfekt for dig, der vil gøre dig det behageligt og ikke have noget, der generer og strammer. Samtidig er kjolen i en rigtig flot blå med stjerner printet på, i hvert fald noget, der ligner stjerner. Kjolen har også lommer, så den er virkelig en nydelse og vi sætter også stor pris på, at den er lavet i økologisk bomuld og fremstillet under fair forhold, for det er nu engang en ting, der ligger Bibico meget på hjerte.

    En anelse stor i størrelsen, men fittet er designet til at sidde løst
    Model: Amelia Printed Dress, Farve: Blå
    100% økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Bibico i den sydelige del af England (Bath) har det bedst med tøj, der er nemt at bruge og dejligt at have på. Easy to wear, som de selv siger :-) Derfor er det også det, du finder i deres kollektion og som i høj grad må siges om denne dejlige blå kjole. En kjole i T-shirt snit med halv-lange ærmer i en blød 'slubby' økologisk bomuldsjersey og et løst fit, der ikke strammer nogen steder - jo, holder du også af den slags kjoler, så prøv denne :-)

    Kjolen har lige som en kile ned under hvert ærme, der giver den sin løsere form og i tilgift et par dejlige lommer :-) Kvaliteten er slubyarn bomuldsjersey, som er en lidt nistret kvalitet, der er ekstra fin sammen med printet, som Bibicos designer, Snow, selv har lavet. I princippet 'bare' krydser oven i hinanden, der så ligner stjerner. Virkelig skøn kjole, der er fitted over skuldrene, hvilket får kjolen til at sidde pænt. Kjolen går næsten til knæene og er som sagt løstsiddende og designet med A-form.

    Som nævnt kommer Bibico fra England og startede op i 2007 efter at indehaver og designer Snow var blevet mismodig og trist over den modebranche, hun på daværende tidspunkt havde været i i mere end 10 år. Det var faktisk i første omgang de dårlige forhold for alle dem, der syr vores tøj, der rørte Snow og derfor ville hun lave et fair trade tøjmærke. Helst også designe bæredygtigt og økologisk tøj og det er heldigivs lykkedes langt hen ad vejen og denne kjole er økologisk. Dog ikke alt er øko endnu, fordi der skal bestilles flere meter, end Bibico på nuværende tidspunkt kan bruge, når det gælder de vævede bomuldskvaliteter, men Bibico er på vej og arbejder på sagen.

    Gravid?
    Og forelsket i denne afslappede og dejlige kjole? Så kan du glæde dig over, at du sagtens kan bruge den og være gravid samtidig. Kjolen er ikke designet som ventekjole, men grundet det løse snit og den strækbare, løse bomuld er det intet problem overhovedet :-)

    Er bæredygtigt, fair trade og økologisk tøj også lige dig, så find mere fra Bibico her