Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bibico FAIR TRADE nederdel, Petra Dotty Swing Skirt toffee

Pris ved 1 Stk (Før679,00 DKK)

479,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Petra Dotty Swing Skirt er faktisk en klassiker hos engelske Bibico. Selve designet altså. For print og materialer ændres fra sæson til sæson. Men snittet med lidt swing er klassisk, både hos Bibico og generelt og det er et snit, der sidder godt og falder lige så flot. Bibico er nemlig rigtig gode til nederdele, lige som til mange andre ting, så du får en casual, lækker, behagelig og fair trade nederdel i den lækreste hamp-blanding med de flotteste prikker, hvis du vælger denne dejlige Bibico nederdel.

    - Petra Dotty Swing Skirt fra Bibico
    - I farven toffee med Bibicos eget print med prikker
    - Normal til lidt lille i størrelsen
    - Elastisk talje
    - 45% hamp, 55% bomuld
    - Fair Trade
    - Vask: 30°
    - Designet i England, fremstillet i Indien

    Hamp er i mine øjne et super behageligt materiale at have på. Lige nu skal nederdelen måske nok bruges med strømper under, men der er uanset hvornår en dejlig, omsluttende lune i hamp, der ikke er for varm og gør dig svedig - bare behageligt!
    Bibico er unægteligt et engelsk mærke, for mig er der i hvert fald noget engelsk over deres stil. Måske endda lidt landlig idyl, men de holder også til i byen Bath i Sydengland og henter formentlig inspiration lige uden for døren. Designeren kommer egentlig fra Spanien, men det synes jeg ikke skinner helt så meget igennem - hvad siger du?

    I hvert fald er vi faldet pladask for deres fair trade tøj her hos os. Det kan godt være, det ikke er festtøj, men har de fleste af os ikke også brug for noget anvendeligt og dejligt hverdagstøj, der også er pænt og med god pasform, der gør dig glad, når du har det på? Det tænker jeg :-) Og denne nederdel er både rigtig fin i sin smukke karamel-farve med det flotte prikkede print og så er den en sand fornøjelse i blandingen af hamp og bomuld.

    Selve designet er et klassisk Bibico design med vidde i skørtet, der gør nederdelen super behagelig og afslappet. Vidde på den måde, at der også er lidt 'swing' i skørtet, når du tager en sving-om, deraf navnet. Nederdelen har en elastisk talje og går derfra ned i en A-form, der giver den et rigtig flot fald. Nederdelen når ca ned til knæene alt efter højde og ja, jeg kan kun gentage, at Bibico altså er god til det med pasforme, der både sidder godt, føles godt og falder flot!

    Bibico har eksisteret siden 2007 og er et mærke, der vægter fair trade højt. Derfor er denne nederdel lavet i et fair trade projekt i Indien. For Bibico er det nemlig af yderste vigtighed, at alle får en fair løn for deres arbejde, de synes ikke, det er rimeligt, at dem der laver tøj til os her i vesten skal gøre det under dårlige vilkår, derfor har de denne fair trade tilgang og har skabt deres virksomhed ud fra det.

    Bibico vil naturligvis også helst have bæredygtige og økologiske materialer, men da de ikke er så store endnu, er det ikke altid, de kan komme op på minimumsmængderne, derfor er denne nederdel ikke økologisk. Dog anses hamp som et yderst bæredygtigt materiale og mixet med bomuld gør nederdelen vidunderligt blød og dejlig - og den bliver kun blødere med tiden.

    Find samme nederdel i blå og mere dejligt fair trade tøj fra engelske Bibico her