Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bibico FAIR TRADE kjole i hamp/bomuld, WD007 Jasmine Dotty Wrap Dress emerald

Pris ved 1 Stk (Før799,00 DKK)

500,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Dejlige polka-prikker på en dejlig slå-om kjole fra engelske Bibico. En lækker ikke for kraftig vævet kvalitet i en blanding af hamp og bomuld, der gør kjolen både åndbar og yderst behagelig. Jeg er i hvert fald kæmpe hamp-fan, når det er i tøj! Kjolen er fair trade, for hos Bibico har det været starten på deres virke for 10 år siden, at designeren kendte til uligheden inden for tøjbranchen og ikke ville være med mere på den konventionelle vogn og modeindustri og derfor skabte sit eget.

    En skøn kjole i slå-om snit med en dejlig vidde i skørtet, der gør snittet klassisk og dejligt i sit A-snit. Ærmerne er med 3/4 længde og giver lidt luft.

    - Jasmine Wrap Dress fra Bibico
    - I farven emerald med Bibicos eget dotty-print
    - Normal til en anelse lille i størrelsen
    - 45% hamp, 55% bomuld
    - Slå-om snit med bindebånd
    - 3/4 lange ærmer
    - Fair trade
    - Vask: 30°
    Bibico har den filosofi, at deres tøj skal være behageligt at have på og nemt i brug. Derfor finder du den ene mere behagelige kjole efter den anden i deres kollektion, alle dejlige at have på, alle enkle i designet og i klassiske, tidsløse snit, der holder år efter år. Måske med en snert af engelsk land-idyl over sig, men når den er så fin, som hos Bibico gør det heller ikke noget :-)

    Her er det kjolen Jasmine Dotty Wrap Dress med de flotteste prikker eksklusivt lavet for Bibico. Det betyder, at du ikke finder printet andre steder og får lidt af en unika kjole. Kjolen er en klassisk slå-om kjole med bindebånd, den har lidt mere 'strut' og fylde i skørtet, fordi det er en vævet kjole og ikke en jersey-kjole, der falder fladt. Vævet tekstil betyder også, at der ikke er stræk i stoffet på samme måde som jersey, så den eneste udfordring ved kjolen er, at du skal have den rigtige størrelse :-)

    Bibico holder af naturlige materialer og naturligvis også helst økologiske og bæredygtige. Derfor har de fundet en ualmindelig lækker kvalitet i en blanding af hamp og bomuld. Det giver en blød overflade mod huden og det betyder åndbarhed, lune og velbehag. Kjolen er også fair trade og dem, der har lavet den, får en fair løn og har ordentlige arbejdsforhold.Det er ikke altid tilfældet i tøjbranchen. Så det gør os rigtig glade.

    Find mere dejligt tøj i engelsk stil her fra Bibico