Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bibico FAIR TRADE kjole, WD001 Nina Tunic Dress washed navy

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

599,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Der er på alle måder dømt afslappethed og behagelighed med denne Bibico kjole, der har fået stylenavnet Nina. Faktisk kalder Bibico den både for 'Pull On Dress' og en tunika-kjole og den har da også noget af begge dele. Lidt tunika-snit, med den smukke halsudskæring og pull on, fordi det er en kjole, man vil elske at hive ud af skabet igen og igen, trække over hovedet og nyde dagen i. Solskindsdagen og sommerdagen :-) Også den dag med en let sommerregn for den sags skyld :-)

    Jo, en enkel og dejlig kjole, der også har lommer, der gør den endnu dejligere. Den er lavet i en blanding af hør og bomuld, hvilket giver en dejlig kvalitet og så er kjolen etisk fremstillet og fair trade. Bare så skøn at have på!

    Farve: Nina Tunic Dress, Farve: washed navy
    Fit: lidt løs uden at være oversized
    Normal til en anelse lille i størrelsen
    Fair Trade
    Materiale: 30% hør, 70% bomuld
    Vask: 30 grader
    Denne skønne lidt kortere kjole fra Bibico er lige til at hoppe i og nyde både forår og sommer i. Smuk blå, enkelt design, afslappet stil og behagelig! Tidsløst design, du også kan bruge næste år, året efter og flere år frem i tiden. Kjolen er vævet, hvilket selvfølgelig ikke gør den helt så strækbar og blød som en jersey-kvalitet, men der er alligevel en rigtig dejlig blødhed over stoffet, der er en blanding af hør og bomuld.

    Kjolen er helt enkel i snittet, men alligevel med dejlige detaljer. Eksempelvis er der kælet om udskæringen, der er rigtig smuk, også bagpå er kjolen flot med lægget ned midt på og så er der lommer i kjolen, som jo altid bare gør en kjole ekstra behagelig og dejlig, hvis du spørger mig.

    Kjolen Nina er et Fair Trade produkt, da etik og etiske, menneskelige forhold er en hjertesag for Tim og Snow, der er er indehavere og altså står bag Bibico. Dvs. kjolen er produceret under ordentlige forhold, så du med god samvittighed kan tage den på. Materiale-mæssigt er hør et bæredygtigt tekstil og bomuld jo desværre ikke, hvis den ikke er økologisk, men desværre er Bibico blot et 'lille' mærke og har ikke råd til altid at købe den mængde, det kræves, når bomulden skal være økologisk, derfor går de på kompromis med det og vælger så godt de kan. Og øko, hvor de kan. Så de er på vej! Og startede ud med fair trade, fordi de kender til de dårlige forhold, der er i tøjbranchen, som Snow har været en del af mange år, før hun gik selvstændig.

    Kan du lide Bibicos 'easy-to-wear'-stil, så find mere af deres fair trade tøj her