Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bibico FAIR TRADE nederdel, Anna Swing Skirt Olive Paisley Print

Anna Swing nederdel fra Bibico

Pris ved 1 Stk (Før599,00 DKK)

299,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En super dejlig fair trade nederdel med 'swing' i skørtet fra Bibico. Faktisk er Paisley printet håndmalet på stoffet (og ikke så tydeligt paisley) og nederdelen er skåret, så den giver ekstra swing og luft. Det med det håndmalede kan du tage helt med ro. Bibico får nemlig deres tøj fremstillet fair trade, så der er ikke nogen, der har siddet og 'slavet' under arbejdet, selvom det lyder ret så utroligt.

    Nederdelen fra Bibico hedder Anna Swing Skirt og det gode ved den er, at den har elastik i livet, godt nok med et fint bindebånd, du kan binde over, men det betyder, at den i den grad er dejlig at have på, fordi den sidder behageligt i taljen og samtidig har luft og swing i skørtet. En nydelse at have på, når det er varmt og såmænd også, når det ikke er :-)

    Normal i størrelsen
    Model: Anna Swing Skirt, Farve: Olive Paisley Print
    100% bomuld
    Fair Trade
    Vask: 30 grader
    Bibico er et engelsk mærke med adresse i byen Bath i Sydengland og deres stil er vel ret så britisk, selvom indehaver og designer Snow rent faktisk kommer fra Spanien. Bibico har let tilgængeligt, behageligt og easy-to-wear fair trade tøj i deres kollektioner og nederdelen Anna Swing Skirt er da også en nederdel, der er nem at hoppe i, dejlig at have på og super behagelig og samtidig rigtig fin.

    Anna nederdelen er primært grøn, men har røde, blå og beige farver i det håndmalede print. Det er et Paisley print, men ikke som jeg har set det oftest, det er ikke helt så tydeligt, at det er paisley men måske lidt mere rustikt i strukturen. Bibico har designet nederdelen med elastik hele vejen rundt i taljen og et medfølgende bindebånd, der lige sætte prikken over i'et og gør nederdelen rigtig fin.

    Da vi hos Purløg & Persille er de første i Danmark, der har Bibico i butikken, kender du dem nok ikke, med mindre du rejser meget i England. Det er et tøjmærke fra 2007, der alle årerne som deres vigtigste mission ud over at designe lækkert, tidsløst og brugbart tøj har haft fair trade og anstændig løn og forhold for alle ansatte øverst. Derfor arbejder de sammen med kooperativer i Indien og arbejder kun i naturlige materialer, her 100% bomuld, som desværre ikke er økologisk. Bibico arbejder på at få alt deres tøj økologisk og bæredygtigt, men det kræver for de vævede textiler, at de køber flere mængder, end de er i stand til, derfor må det vente lidt endnu. Al deres jersey og strik er til gengæld allerede nu økologisk :-)

    Bibico designer også lækre kjoler og bluser, find deres fair trade og økologiske tøj her