Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Bibico

 

Bibico, et engelsk mærke, der går op i både bæredygtighed, økologi og fair trade. Tjek deres lækre fair trade og økologiske tøj i lækre kvaliteter og modeller, der altid er nemme i brug og vidunderlige at have på!


Historien bag Bibico er historien om designeren Snow, der gennem mere end 10 år har designet for større modebrands og gennem sit arbejde der blev mere og mere desillusioneret. Desillusioneret over den forandring hun så i modebranchen, der gik fra 4 årlige kollektioner til en masse flere og såkaldt Fast Fashion. Det har medført, at tøj er blevet betydeligt mere og og faktisk også betydeligt billigere! Det betyder et umenneskeligt stort pres på pris og dermed på dem, der laver vores tøj. For det er der jo nogen, der gør, levende mennesker, selvom det ikke er dem vi ser, når vi køber tøj og ser et kendt mærke. Men det er faktisk det, der er virkeligheden rigtig mange steder!

På et besøg i et kooperativ for kvinder i Mumbai, fandt Snow ud af, at tøj kan fremstilles anderledes. At det kan lade sig gøre at behandle de ansatte ordentligt og til en ordentlig løn. Og en forandring skulle der til for Snow, hvis hun skulle blive i tøjindustrien - og derfor er Bibico blevet til. Fair trade tøj er en hjertesag for Bibico, for Snow og husbond vil ikke selv arbejde for en løn, der ikke kan brødføde dem, så hvorfor skal andre og dem, der laver deres tøj? Det er tankegangen bag deres fair trade tøj i lækre 'easy-to-wear' snit, dejligt at have på, tidsløst og altid brugbart. Ikke noget Fast Fashion men 'Slow Fashion' og i allerhøjeste grad Fair Fashion i respekt for vores medmennesker!

Bæredygtigt og økologisk tøj er selvfølgelig også vigtigt for Bibico. Derfor er det bæredygtigt og økologisk tøj, du primært finder i deres kollektioner, der kommer 2 gange årligt, sommer og vinter. Men ikke udelukkende og det hænger sammen med, at når man kun er en lille virksomhed, så er det ikke altid man har brug for de mængder, der kræves selv inden for eksempelvis økologisk bomuld. Al deres bomuldsstrik og alle deres jerseykjoler og bluser er økologiske og de vævede kjoler, der endnu ikke er det, bliver det forhåbentligt i takt med, at Bibico får råd til udelukkende at købe økologiske og bæredygtige metervarer. Det er i hvert fald det, de gerne vil og er på vej mod.

Ud over økologisk bomuld arbejder Bibico også med uld i vinterkollektionerne og de arbejder med tencel, der som bekendt er bæredygtigt. Hos Purløg & Persille er vi vilde med deres skønne tøj. Man er ikke i tvivl om, at stilen er engelsk og man kan næsten se bølgende marker omkring Bath, hvor Bibico bor, for sit indre syn, når man tager deres tøj i øjesyn. Det er ikke desto mindre super anvendeligt og kan bruges til mange anledninger. Ikke mindst er det dejligt hverdagstøj, der er pænt og med gode og klædelige pasforme. Fair trade tøj i bedste stil, synes vi, så vi er rigtig glade for at være de første i Danmark, der har fået Bibico på hylderne.