Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Basic Apparel ØKOLOGISK tee, BA146-03 Ludmilla SS Tee stribet lavendula/grey

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

300,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Ludmilla er en af basis-serierne hos Basic Apparel. Dem er der flere af, feks Arense med hulmønstret og Ludmilla her i den blødeste rib. Selvfølgelig er hele Ludmilla serien fremstillet ordentligt og fair i Gots-certificeret økologisk bomuld, der dækker hele værdikæden og både økologi rent produkt- og produktionsmæssigt og socialt ansvarlige forhold.

    Derfor kan du til hver en tid trække i denne skønne bluse og nyde den bløde bomuld. Nyde V-udsnittet og de korte ærmer, der ikke er så korte endda, hvilket nogen af os er rigtig glade for :-) Farverne her er lavendula (syren/lilla) og en lys gråmeleret - farver du i øvrigt finder i Basic Apparels kollektion.

    - Ludmilla SS Tee fra Basic Apparel
    - Farve: Smalle striber i lavendula/gråmeleret
    - En anelse lille i størrelsen
    - 96% økologisk bomuld, 4% elastan
    - Gots certificeret og Øko-tex certificeret
    - Designet i DK, fremstillet i Tyrkiet
    - Vask: 30°
    Savner du en 'helt almindelig' basisbluse, du bare altid kan bruge, altid er behagelig at have på og blød mod huden, ja så kunne det være Ludmilla fra Basic Apparel. En t-shirt med V-udskæring og flotte lidt længere ærmer, selvom de er korte - fåes i ensfarvet og her i striberne i lavendula og lysegrå-meleret.

    Ludmilla hører naturligvis også med i serien af økologisk tøj hos Basic Apparel, der er Gots-certificeret, så vi alle kan være så sikre som muligt på, at alt er foregået ordentligt. Produktion, arbejdsforhold og løn. Det håber jeg spreder lidt ekstra gode vibes, når du har den på og også giver dig lyst til at passe på den, så du kan bruge den længe.

    Basic Apparel er et dansk mærke med adresse i København og egentlig er det nok ikke nødvendigt at skrive så meget om dem her, efter de var med i Løvens Hule og fik en investor med på holdet har det i hvert fald taget fart! Og da Gots-certificeret tøj rent faktisk gør en forskel, er det dejligt, at Basic Apparel er med til at sprede budskabet om ordentligt produceret tøj.

    Er du gravid?
    Basic Apparels Ludmilla-serie har intet med ventetøj at gøre, du vil dog nok kunne bruge Ludmilla Tee alligevel, da den er strækbar og blød og kan give sig. Indehaveren af Basic Apparel, Camilla, er i hvert fald selv gravid lige nu og er selv glad for at gå i Ludmilla bluserne.

    Find mere bæredygtigt og økologisk tøj her fra danske BASIC APPAREL