Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Basic Apparel ØKOLOGISK skjortekjole, BA9757 Vilde Shirt Dress hvid

Pris ved 1 Stk (Før699,00 DKK)

500,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En super fin poplin skjortekjole i en lækker økologisk bomuldskvalitet, der er sprød og yderst blød på én og samme tid. En rigtig lækker kjole, der er ualmindeligt behagelig at have på, både fordi bomulden er så dejlig blød og fordi snittet er en smule oversized og alligevel ikke er stort og flagrende, men har et flot slankt snit. En kjole, der vitterligt kan dresses op og ned alt efter lejlighed og faktisk også kan bruges både åben og lukket, så der er masser at gøre godt med.

    Forestil dig også en varm sommerdag i denne kjole, det bliver en god dag :-) Også hvis du har fået lidt for meget sol, så er det rart nok at kunne dække armene til i en blød og behagelig bomuldskvalitet. For selvom du nok helst bruger den med opsmøg om sommeren, så er de også behagelige lange.

    Basic Apparel kjolen Vilde Shirt Dress i hvid
    Normal i størrelsen
    Materiale: 100% Gots-certificeret økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Er du glad for skjortekjole-snittet, så er der her en rigtig dejlig og behagelig en med stylenavnet Vilde fra Basic Apparel. Den er lavet i Gots-certificeret økologisk bomuld, er behagelig og ikke for kraftig i kvaliteten, når nu årstiden er forår og sommer og snittet er lige tilpas, en dejlig slank pasform, der alligevel er lidt løs og nem at bruge på mange måder.

    Basic Apparels skjortekjole er gennemknappet med flip og en fin brystlomme. En flot detalje ved kjolen er også de rundede kanter forneden med slids i siderne og mere længde bagpå end foran. Der medfølger ikke noget bindebånd, men har du selv et eller et bælte, kan du evt. give den talje, hvis du skulle have lyst til det. Ærmerne kan selvfølgelig smøges op og ned og du kan bruge kjolen åben som lukket.

    Basic Apparel er et Københavner-mærke, der er Gots-certificeret bla for serien Vilde, som denne kjole tilhører. Vilde er en serie i økologisk bomuldspoplin i en rigtig lækker kvalitet og Gots-certificeringen garanterer, at der ikke er brugt pesticider og andet skidt undervejs fra bomuldsmark til kjole. Endvidere er arbejdsforhold og lønninger ordentlige og fair.

    Er du ammende?
    Med knapper i en kjole, kan du altid komme til brystet, selvom det ikke er decideret ammetøj. En skjortekjole som Vilde kan du i princippet også bruge, hvis du er gravid, i hvert fald, hvis du vil bruge den åben.

    Find mere dejligt tøj fra Basic Apparel her