Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Basic Apparel ØKOLOGISK sweater, BA9700 Kela Sweater Honey Mustard

Kela Sweater i øko-bomuld og farven honey fra Basic Apparel
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

499,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Nuancer af honey, sennepsgul, rav, camel og mange flere navne pryder årstiden. Synes du også, de er dejlige og forfriskende, så kan du trygt hoppe ud i denne dejlige sweater i økologisk bomuld fra Basic Apparel. Det er ikke kun en sweater, den bløde bomuld gør også strikken egnet som bluse og det er jeg sikker på, at der også er nogen, der vil vælge at bruge den til.

    Jeg personligt elsker uld, men jeg kender flere, der under ingen omstændigheder kan holde ud at have uld på. Og der må man bare sige, at det er genialt, at der også findes trøjer i bomuld - endnu bedre i økologisk bomuld og lige så godt, når der er et flot mønster i strikken, som der er på Basic Apparels Kela Sweater. Et let boblet eller vaflet mønster, der gør trøjen let og behagelig.

    Basic Apparels Kela Sweater i Honey Mustard
    Normal i størrelsen, lidt loose fit
    100% økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Der har allerede været en del dage, hvor man har haft lyst til at tage langærmede bluser på og sågar måske en trøje! Efteråret er ved at være her og fra Basic Apparel kommer her Kela Sweater i farven Honey Mustard, der matcher rigtig godt ind efterårsgarderoben.

    Trøjen er strikket i et flot mønster, der giver den luft og blødhed. Blødhed får du desuden også via den økologiske bomuld, som trøjen er strikket i, så det er virkelig en trøje, der er behagelig at have på - også som bluse. Og så er der masser af stræk i strikken. Trøjen er helt enkel og klassisk i selve modellen med lange ærmer, rundet udskæring og afslutninger i rib. Den er lidt loose i fittet og sidder til i ribkanterne. På billedet ser det måske også næsten ud som om, det er en lang model, men det vil jeg ikke sige, den er - den er ganske normal :-)

    Basic Apparel er et københavnsk mærke, der elsker dejligt, komfortabelt basistøj, gerne med et twist eller en farve, der gør tøjet synligt. Her er det både et flot og bemærkelsesværdigt mønster og ditto farve. Desuden laver Basic Apparel mere og mere bæredygtigt og økologisk tøj, hvilket vi er rigtig glade for hos os og det er også udelukkende det, du kommer til at se heri butikken :-)

    Se flere andre lækre økologiske strikbluser mm fra Basic Apparel her
    Eller kom og prøv i Kigkurren på Islands Brygge tirsdag & torsdag kl. 13 - 18