Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Basic Apparel ØKOLOGISK kjole, BA9571 Rebekka dress organic navy

Økologisk kjole i navy - Rebekka maxi
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

299,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Basic Apparel har her designet en vidunderligt ukompliceret og dejlig kjole, man straks får lyst til at hoppe i og nyde dagen i. I hvert fald, hvis den skal føles behagelig, for det gør den i denne Gots-certificerede økologiske lange kjole med luftige slidser i siderne og ellers helt plain i t-shirt snit. Farven er navy og kjolen fåes også i sort og støvet rød.

    Så skal du have noget behageligt til sommerhus-dagene, så er denne kjole toppen. Rebekka, som den hedder, er nu også dejlig til hverdag og kan sagtens bruges til meget andet end bare ferie-mode. Faktisk kan du endda også bruge kjolen, hvis du er gravid også selvom det ikke er en ventekjole. Det er nemlig helt almindeligt tøj, Basic Apparel designer, men denne går alligevel.

    Og glæd dig, der kommer meget mere bæredygtigt og økologisk tøj fra Basic Apparel i næste kollektion! Bla strik! Men lige her og nu er det en blød kjole i en dejlig længde i flot blå.

    Normal i størrelsen
    100% økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Fra Basic Apparel kommer denne maxikjole i flot navy. Snittet er helt enkelt, men ikke desto mindre dejligt og blødt og Basic Apparel har da også fundet en ualmindelig lækker økologisk bomulds-kvalitet til kjolen. Faktisk er det en metervare, de har investeret i og ikke kun laver kjoler i, men også t-shirts og bluser. Det er en Gots-certificeret kvalitet og Basic Apparel er selv blevet Gots-certificeret for denne gren af deres kollektion, så du kan nyde den endnu mere og føle dig tryg og glad ved tanken om, at alt gennem hele processen er foregået ordentligt for både menneske og vores hjem, jorden.

    Basic Apparel er ikke helt ukendte i DK, så måske kender du dem allerede. Deres stil er enkel og tidsløs og de bestræber sig altid på helst at finde naturlige materialer, der også er til at betale. Samtidig er de lige så ivrige som os på at gå bæredygtigt og økologisk, derfor kommer der hele tiden mere og mere økologisk og bæredygtigt tøj i deres kollektioner og forhåbentligt er de inden længe helt bæredygtige :-)

    Er du til enkelt og brugbart tøj, så kan en kjole som Rebekka bruges igen og igen både til hverdag og et væld af lejligheder. Da den er mørkeblå kan du endda bruge den året rundt, for den skan sagtens klare at have strømper eller leggings under til efterår og vinter og en blød og vamset trøje eller cardigan over :-)

    Gravid?
    Skulle du være i lykkelige omstændigheder - eller måske blive det til næste sommer, så fortvivl ikke, du kan sagtens bruge kjolen også med en mave, der vokser. Den er nemlig en smule løs i designet og har stræk i stoffet, så det er ikke noget problem. Vi synes personligt, at det næsten gør kjolen endnu mere bæredygtig, at du kan have gavn af den også i omvæltende perioder af dit liv :-) Og er det med børn slet ikke dig, så er kjolen jo heldigvis også dejlig som den er :-)

    Vil du se de øvrige økologiske kjoler, t-shirts og bluser fra Basic Apparel, finder du dem og deres øvrige kollektion her
    Du er altid velkommen til at komme og prøve på Islands Brygge også - vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18