Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Basic Apparel BÆREDYGTIG bluse, BA9544 Joline LS Tee whisper white

Bluse i tencel og whisper white fra Basic Apparel
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

349,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Joline hedder denne usædvanligt bløde bluse fra Basic Apparel, der heldigvis er blevet til en fast del af kollektionen af bæredygtigt tøj hos Basic Apparel, for magen til blød og lækker bluse skal man lede længe efter. Her er farven 'Whisper White' - vi har den også i sort og støvet rosa og der kommer nye farver i hver kollektione, modellen og blusen er den samme.

    Blusen Joline er lavet i tencel, som virkelig er ultra blødt mod huden, åndbart, fugttransporterende og en masse andet godt. Modellen er sådan lidt boxy og oversized og dermed er der dømt ren behagelighed dagen lang med blusen på. En klassisk basisbluse, du altid kan bruge og også vil længes efter at hive ud af skabet, fordi man bliver helt afhængig af blødheden.

    Joline fra Basic Apparel i farven Whisper White
    Fit: loose, men ellers normal i størrelsen
    Materiale: 96% tencel, 4% elastan - Fra Lenzing i Østrig, der er eksperter i bæredygtig tencel og andre materialer
    Vask: 30 grader
    Jeg kunne fortsat prise denne bæredygtige bluses blødhed, men det tror jeg efterhånden, jeg har gjort nok, så jeg vil kaste mig over farven og snittet i stedet. Whisper White kalder Basic Apparel farven og det betyder, at det er en hvid, men ikke kridhvid. Jeg synes faktisk, der er noget blødt over farven, men det ved jeg ikke, om man kan sige om en farve? Den er i hvert fald rigtig pæn og cremet af en hvid at være!

    Modellen er med rundet hals og lange ærmer. Som nævnt lidt løsere i snittet - ærmerne sidder dog nogenlunde til alt efter hvor kraftige dine ærmer er. Skønt snit, der bare er behageligt og ærmerne kan altid smøges op i mellem-sæsonerne :-)

    Så er der Basic Apparel og bæredygtighed! Det startede for dem med en del af deres kollektion i Gots-certificeret økologisk bomuld. Den har de stadig. Og selv er de også blevet Gots-certificeret for denne del af kollektionen. Det er den højeste standard inden for økologi og betyder en helt og aldeles 'ren' økologisk vej fra mark til bluse eller kjole og at sociale forhold også er i orden. Dernæst fik Basic Apparel Tencel i kollektionen og blusen Joline hører med til denne del. Tencel er lavet af bark fra eukalyptus og andre træer fra bæredygtig skovbrug, der laves om til tekstil hos Lenzing i Østrig i lukkede kredsløb, der ikke udleder forurening. Det er dermed et yderst 'rent' og dejligt materiale, der også er bionedbrydeligt. Selve blusen er syet i Tyrkiet. Dejligt, at Basic Apparel har forvandlet en stor del af deres kollektion til at omfatte økologisk & bæredygtigt tøj og mode - og de er heldigvis ikke færdige med det :-)

    Find meget mere tøj fra Basic Apparel i bæredygtige kvaliteter lige her