Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Baby Dreamer BÆREDYGTIG rygsæk og pusletaske i ét, sort kork

Kork taske og rygsæk i ét i genialt design!

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.249,00  DKK

Levering 1-3 dage
Helt fantastisk BÆREDYGTIG rygsæk i flot, blød, sort kork fra danske Baby Dreamer. Og lad nu være med at lade dig skræmme af ordene baby og pusletaske - for denne geniale rygsæk er godt nok helt suveræn som pusletaske - men den er så meget andet og mere også, nemlig en helt suveræn rygsæk og taske for alle, mand som kvinde!

Baby Dreamers bæredygtige rygsæk kan simpelt hen bruges til alt! Den er både helt enkel, minimalistisk og smart i designet, men mindst lige så vigtigt er, at den er eminent, multifunktionel, handy og praktisk. Det betyder, at du får en rygsæk, der nok vil blive rift om i familien, for den er lige egnet som hverdagstaske med plads til computer til arbejde (og indkøbet på vej hjem!), til ferier og rejser, til picnick og som pusletaske. For blot at nævne noget af det, du kan bruge den til. Som sidstnævnte vil du endda opdage, at rygsækken er designet med indbygget pusleplads, der blot skal lynes op og er klar til brug :-)

Baby Dreamer i sort kork!
Ja, vi jubler! For vi har haft den lækre, multifunktionelle rygsæk fra Baby Dreamer i butikken, siden den blev lanceret i 2016 og vi elsker den og har haft den store fornøjelse at følge kvinden bag, Matilde, og hendes passion for et multifunktionelt og kønsneutralt design, der helst også skal være bæredygtighed. Den passion er en, som vi deler. Vi ved også, at det ikke har været helt så nemt, som Matilde havde håbet, at lave en bæredygtig taske og derfor er der ekstra grund til jubel nu, hvor det er lykkedes!

Vi har forgængerne til den bæredygtige Baby Dreamer i butikken, for uanset om tasken er bæredygtig eller ej, er designet helt og aldeles genialt og vi er rigtig glade for de foregående tasker også. Der er nemlig tale om en super praktisk og multifunktionel rygsæk og taske, som alle kan bruge uanset køn og alder og uanset om man har børn eller ej. Stor, rummelig og anvendelig - sidder godt på ryggen, kan også bruges over skulderen og også snildt på barnevognsstyret.

Og hvad er det bæredygtige materiale i denne limited edition af Baby Dreamer så? Jo, det er kork! Kork. Og tro nu ikke, at kork kun eksisterer som et hårdt og robust materiale til gulve, kork kan også være blødt og lækkert og et alternativ til læder. Stadig med den noget 'nistrede' struktur, som kork har, men helt anderledes føjeligt og bøjeligt. Det er det her i Baby Dreamer udgaven. Blødt, lækkert og stadig robust og holdbart! Lidt råt i looket, blødt og 'varmt' at røre ved. Slidstærkt og stærkt som skind. Kork er også vandafvisende og har en naturlig antibakteriel egenskab. Kork-egen vokser i Portugal, hvor Baby Dreamer får deres rygsække håndsyet og kork er PETA-certificeret, en vegansk certificering, som betyder, at rygsækken her er vegansk.

Den kork, der er brugt til tasken er desuden indfarvet med organisk vegetabilsk farve helt uden skadelig kemi og lim. Derfor kan du glæde dig over, at den både er vegansk, bæredygtig, håndlavet i Portugal, vandafvisende og at høsten af kork samtidig reducerer drivhuseffekten. What's not to like?

Rygsækken Baby Dreamer er som nævnt en stor og rummelig taske - derfor er den så praktisk uanset hvad, du bruger den til! Et ekstra plus for os, der cykler, er også at den kan bæres på ryggen, fordi det egentlig mest er en rygsæk. Det kan også være et plus i mange andre tilfælde, når du rejser eksempelvis, eller hvis du har et barn, du bærer i vikle eller bæresele. Til indkøb - eller først på job og så er der sandelig plads til lidt indkøb på vejen hjem :-) Med andre ord er Baby Dreamer en rygsæk designet til alsidigt og meget brug med en lang levetid og hjemme hos os er der rift om tasken!

Matilde, der har lavet rygsækken, er lidt af en globetrotter. Hun har rejst mange steder hen i verden og har drømt om børn undevejs. Derfor har hun også kigget på pusletasker og fandt alt, hvad hun så for feminint og funktionelt entydigt, derfor besluttede hun sig for at designe det, der er blevet til Baby Dreamer: En rygsæk og taske, der skulle være enkel og minimalistisk i designet, så den kan bruges af både mand og kvinde - og samtidig både kan bruges som pusletaske, men også som rejsetaske og alt muligt andet! Det er historien bag Baby Dreamer og denne vidunderlige taske!

Som du nok kan se, er vi meget begejstrede for rygsækken Baby Dreamer. Tasken er fyldt med enkle og gode funktioner, så det er svært at få nævnt dem alle. Tasken er utroligt rummelig, hvilket er en af detaljerne. Den åbner op, så du let kan se og overskue indholdet og få det op, du skal bruge - endnu en rigtig rar detalje! Hvis du bruger Baby Dreamer som pusletaske, er der det smarte ved lynlåsen, at den går næsten hele vejen rundt og du dermed kan åbne og folde tasken ud som pusleplads. Lommerne kan bruges til mange ting og er nemme at komme til. Bruger du tasken vandret, kan du også komme i den vandret grundet den lange lynlås, også ganske praktisk. Yderlommen er også nem at komme til, uanset om du har tasken vandret eller lodret.

Den bæredygtige Baby Dreamer har vatterede og bløde skulderremme, men også en rem i den ene side, så du kan bære tasken vandret over skulderen. Længden justeres nemt. Remme i taskens anden side kan bruges til at justere taskens bredde, hvis du har behov for, at den skal fylde mindre eller blive maks rummelig. De kan også bruges til et vådt håndklæde, en ekstra trøje eller andet. På forsiden af Baby Dreamer finder du en dejlig stor lomme, der har plads til mere, end man lige tror og altid er nem at komme til. Inderst har tasken i alt 6 lommer.

Brug BABY DREAMER som ALMINDELIG TASKE/RYGSÆK:
Som beskrevet ovenfor har rygsækken den fordel i designet, at den også har en rem i den ene side, så du altid kan bære den over skulderen (vandret) også. Og så er det en behagelig taske med masser af plads, der altid kan bruges til lige meget hvad :-)

Brug BABY DREAMER som PUSLETASKE:
Mange efterspørger plads og rummelighed, når de kommer forbi os og kigger på pusletasker. Det kan du være sikker på, at der er i denne skønne bæredygtige rygsæk - her er helt sikkert plads til alt til baby + til det, du selv skal have med på farten. En praktisk ting ved rygsækken er også, at du kan bruge den vandret og nemt hænge den over barnevognsstyret eksempelvis. Og så er det selvfølgelig praktisk, at du altid har en pusleplads ved hånden, hvis du er ude, hvor der ikke er noget puslebord. Bemærk, at der IKKE følger et pusleunderlag med, men barnet kan ligge på en stofble oven på den lange side i tasken. HUSK! at lægge tasken på 'maven', når du åbner den helt op til pusleplads :-)

En lille detalje ved tasken er, at der ikke står Baby Dreamer i logoet eller andre steder på rygsækken. Logoet er grafisk og forestiller bjerge, himmel, hav og sol - alt det Matilde selv har brugt tasken til før hun blev mor, nemlig at rejse i natur, bjerge, ved hav og vand og nydt livet som globetrotter :-) Baby Dreamer er da også en fantastisk taske/rygsæk med et hav af muligheder - i hverdagen, på rejse, med barn og altid!

Mål på tasken: 46 x 30 x 16cm
Tasken er i 100% kork
Foer i 65% polyester, 35% bomuld
Kan tørres af med fugtig klud

Se udvalget af de forskellige Baby Dreamere her
Eller kom forbi Butikken på Bryggen, hvor du kan se tasken og dens funktioner rigtigt. Vi har åbent: tirsdag & torsdag kl. 13 - 18