Armedangels cardigan med stylenavnet Olenkaa i ginger - mums! Ja, jeg kan næsten ikke sige andet, for i mine øjne er denne cardigan virkelig lækker i sin bløde uld-bomuld blanding, sit herre-inspirerede cool design og den smukke varme farve, som Armedangels kalder ginger. Jeg er klar til at hoppe direkte i den og tage den af så lidt som muligt hele efterår, vinter og langt ind i foråret.
Dertil skal siges, at cardiganen skal føles og ikke kun ses. Specielt alts, hvis du kan lide uld. For godt nok er der lidt mere bomuld end uld i blandingen, men man mærker ulden tydeligt, det giver cardiganen et varmt touch og feel. Den er blød, den er varm og den er lige til at putte sig i. Og så skal det lige siges, at både bomulden og den uld, der er brugt til cardiganen er Gots-certificeret. Den højeste certificering inden for økologi, der betyder dyrevelfærd, 0 pesticider, mindre vandforbrug, bedre jord og bedre arbejdsforhold og løn for ansatte gennem kæden.
Armedangels har en forkærlighed for herre-inspirerede cardigans til kvinder og denne er et sandt mesterværk med et flot fit, store knapper, rå kanter i siderne og midt bagpå cardiganen, lange ærmer, lille slids i siderne med et længere bagstykke end forstykke.
Armedangels er et af de mere populære mærker inden for økologisk og bæredygtigt tøj og man forstår det helt ærligt godt, når man først har haft Armedangels tøj i garderoben. Dejlige designs og pasforme, høj kvalitet, lækre materialer og så giver det en ekstra varme langt ind i sjælen, når et mærke er så dedikerede til at gøre deres bedste både for vores omverden, miljø, natur, dyr og mennesker. Og det gør Armedangels! Producerer tøj eco & fair.
Er du gravid eller ammende mor?
Så er en cardigan altid et behageligt stykke tøj at have i garderoben, fordi det er så fleksibelt og kan knappes op og lukkes, som du vil og kan give plads til smukke gravide maver og en ammetår.
Nysgerrig på såkaldt Slow- & fairfashion, bæredygtigt og økologisk tøj? Så find vores udvalg fra tyske
ARMEDANGELS her.
Kig også forbi på Islands Brygge (Kigkurren 8), hvis du vil se og prøve: Tirsdag & torsdag fra 14 - 17.30