Mangler du en lækker, lækker cardigan at gå efteråret i møde med, så tjek denne skønne sag fra Armedangels. Blødere end blød, smukkere grøn end grøn og et fantastisk design, der både er cool og afslappet på én og samme tid, kan styles på mange måde og give forskellige udtryk. Et must, hvis du er vild med cardigans.
Hos Armedangels finder du udelukkende bæredygtigt og økologisk tøj og det er bestemt i en kvalitet, der er høj og elskbar. Altid bløde materialer af bedste skuffe og altid certificeringerne i orden, så du kan være sikker på, at deres tøj er skabt så miljøvenligt som muligt og med ordentlige forhold og løn, for dem, der har lavet deres tøj.
Snittet på cardiganen Aarien er måske nok lidt inspireret af herremoden med det dybe V og de store knapper, men blødheden i strikken, der næsten har noget luftigt over sig, gør den blød og feminin. En lidt grov strik uden at den er voldsom på nogen måde. Cardiganens ærmer er lange nok til de fleste og der er en lille slids i hver side og lidt mere længde bagpå end foran. Dog kun lidt.
Simpelt hen et scoop af en cardigan, du også finder i farven cacao, som er lige så lækker som denne dybe søgrønne. Begge er lette at mixe med Armedangels flotte efterårskollektion i matchende farver og er heldigvis så klassisk, at du kan bruge den til næsten hvad som helst.
Cardiganen kommer til efteråret, jeg kan dog fortælle, at samme model også er at finde om foråret hos Armedangels, hvilket betyder, at den snildt kan bruges året rundt og ikke begrænser sig til den mørkere årstid, bare fordi den er mørk i farven.
Som nævnt er Armedangels et af de kendte mærker inden for den bæredygtige mode, det er et tysk mærke fra Køln, der måske ved første øjekast designer ret ungt i det, men ved et nærmere øjekast faktisk er ret så klassisk og er tøj, der kan bruges i alle aldre.
En økologisk cardigan som denne betyder, at der ikke er brugt pesticider og dermed er der langt bedre 'leveforhold' for mark og omgivelser og de bønder og bomuldsplukkere, der har med bomulden at gøre. Der bruges desuden langt mindre vand end ved konventionel bomuld og Armedangels bruger fair traded økologisk bomuld, så bønderne får en rimelig pris og der er ordentlige forhold for alle. Det garanterer Gots-certifikatet også. Og det håber jeg, du sætter pris på lige som mig :-)
Find meget mere lækkert, bæredygtigt og økologisk tøj lige her fra tyske
ARMEDANGELS
Du er også velkommen til at kigge forbi i Kigkurren på Islands Brygge og mærke, at cardiganen er så blød og lækker som jeg påstår. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30 - Kig forbi :-)