Armedangels er det tyske mærke, der tryller det ene mere lækre stykke tøj frem end det andet. Og da alle er lækre, er der stor sandsynlighed for vaske ægte tøjglæde med Armedangels i skabet. Hvis det da ellers får lov til at ligge der så længe af gangen. For en cardigan som denne er en, man har lyst til at have på hele tiden og putte sig i dens blødhed, specielt lige nu start september, hvor der er kommet kølighed i luften. Er nu sikker på, at man kan nyde den året rundt - det er i hvert fald en cardigan, Armedangels laver året rundt.
Klassisk flot 'herre-model', men selvfølgelig designet til kvinde, så den er klædelig, cool og afslappet på en og samme gang og du kan style den på mange forskellige måder. Cardiganen Aarien er strikket i en rib-strik i en usædvanlig vamset blød bomuldskvalitet. Bomuld kan godt blive lidt hårdt i det, det er denne cardigan slet, slet ikke. Man kan kun sige ypperligt blød om den.
Cardiganen har V-udskæring og store knapper, den har ret så lange ærmer, så der er en god chance for, at alle kan bruge den - også dig, der har lange arme. Cardiganen har ikke nogen lommer, til gengæld har den en lille slids i hver side og lidt mere længde bagtil end foran.
Armedangels kommer som nævnt fra Køln i Tyskland og er fremme i skoene, når det kommer til design. For mig er de sådan lidt Mads Nørgaard agtige, bare tyske - og så helt 100% bæredygtige, økologiske og fair. De har flere certificeringer, bla Gots og Peta og de køber deres økologiske bomuld fair trade og jeg synes, det er dejligt at vide, at alle får en fair løn helt ned til dem, der arbejder på marken.
Økologisk bomuld har selvfølgelig også den fordel, at der ikke er brugt pesticider og andet skidt, hvilket er godt både for menneske - dig og dem, der har haft fingrene i bomuld og rejsen til cardigan - og for jord, mark og natur. Faktisk bruges der også langt mindre vand til økologisk bomuld end til den konventionelle og jorden er i balance og binder CO2. Så der er rigtig mange ting at sige og selvom denne cardigan kun gør en lille bitte forskel, så er det en forskel.
Er du gravid eller ammende mor?
Så har en cardigan den fordel, at den kan bruges af alle, for den kan altid knappes op, både hvis maven bliver for stor og hvis der er et barn, der har brug for en mælketår.
Nysgerrig på bæredygtigt og økologisk tøj? Så find mere her fra tyske
ARMEDANGELS
Kig også forbi på Islands Brygge (Kigkurren 8), hvis du vil se og prøve. Vi har åbent tirsdag & torsdag fra 14 - 17.30