Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Armedangels Brianaa Recycled Wool Pullover, lækreste hoodie, dark caramel melange

Pris ved 1 Stk (Før1.245,00 DKK)

799,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Ualmindelig lækker pullover eller hættetrøje (uden lommer) fra tyske Armedagels. Kan du lide uld? Så får du her en kraftig, luksuriøs og helt fantastisk kvalitet i en blanding af ny uld og genanvendt uld og den er pænt fast i strikken, kan næsten føles som om, den er vasket lige til filt-punktet og sådan skal den være!

    Brianaa trøjen fra Armedangels har en lækker karamel melange farve (lys) og jeg må sige, at det er en hættetrøje, der er lige så lækker at have på til hverdag og ude, som den er som den absolut lækreste hjemmetrøje eller loungewear. Med matchende bukser for et guddommeligt sæt!

    - Brianaa pullover fra Armedangels
    - Farve: dark caramel melange
    - 35% uld, 35% genanvendt uld, 17% genanvendt polyamid, 10% polyamid, 3% elasthane
    - Afslappet fit
    - Hætte med strikkede snører
    - Lange ærmer
    - Designet i Køln, fremstillet i Tyrkiet
    - Vask: HÅNDVASK
    Armedangels har designet denne dejligt tætte og samtidig bløde og vidunderlige pullover. Stilen er godt nok hættetrøje og ulden er bare dejlig i en blanding af økologisk og genanvendt uld. Jeg er personligt stor uld-fan - elsker godt nok sommer og sol og får altid lidt melankoli, når sommeren nærmer sig sin afslutning - dog er der én ting, jeg altid glæder mig til: at jeg kan få lov til at gå i uld igen. Den kraftigere og dejlige slags, som jeg elsker!

    Og Brianaa fra Armedangels er virkelig i en helt uovertruffen lækker kvalitet. Som nævnt næsten over i det filtede uden dog at være det og det gør den pæn både som bluse og som pullover. Den har lange ærmer med en anelse trompet-afslutning, den har hætte foroven og er samlet i midten både for og bag, som er noget, Armedangels ofte gør på deres strikmodeller.

    Har du også hang til uld, så kan jeg kun anbefale denne hættetrøje eller pullover på det varmeste. Og nu ved jeg godt, den har sin pris og de matcende Faay bukser ligeledes, men hvis du mangler et sæt i uld, så er det virkelig et dejlig sæt at tulle rundt i. Inde som ude! Hættetrøjen er dog også flot til jeans, nederdele, diverse par bukser, leggings mm.

    Armedangels er som sagt et tysk mærke fra Køln og deres mærke er grundlagt ud fra en grundtanke om, at tre ting skal forenes og gå op i en højere enhed i deres tøj: Design, en fair og ordentlig produktion, hvor Armedangels inkorporerer både et materialevalg, der sviner mindst muligt og koster naturen mindst mulig skade og en fair behandling af alle mennesker, der er med i produktionskæden.

    Find det matchende par bukser og en masse andet lækkert både strik og ikke-strik her fra ARMEDANGELS