Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Armedangels BÆREDYGTIG skjortekjole i økologisk bomuld/hør/tencel, Maare foggy blue

Pris ved 1 Stk (Før899,00 DKK)

600,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Måske nok i den mere enkle afdeling, men ikke mindre dejlig og elskelig af den grund. Faktisk en kjole, der i virkeligheden er en af dem, jeg forestiller mig, de fleste vil komme til at bruge rigtig meget, fordi den bare er dejlig, klædelig og skøn at have på. Med en pasform, der passer de fleste. Dejlig i sol og varme med både tencel og hør blandet i den økologiske bomulds-vævning, der er let og behagelig.

    Maare skjortekjolen fra Armedangels er med andre ord et lyst og let og behageligt sommerbekendtskab, man kommer til at blive rigtig glad for!

    - Maare Dress fra Armedangels
    - Foggy Blue
    - Skjorte-kjole, gennemknappet
    - Let vævet kjole, lidt over i denim
    - Længere bagpå end foran
    - Korte ærmer med lille opsmøg
    - Kinaflip
    - 50% økologisk bomuld, 25% Lyocell TENCEL™, 25% hør
    - Vegansk (Peta-certificeret)
    - Designet i Tyskland, fremstillet i Portugal
    - Vask: 30

    Modellen er 1,73 høj og iført str.S
    Simpelt hen bare en dejlig og sommerlig kjole i sin lyseblå og lette vævede blanding af økologisk bomuld, hør og tencel, der hver på deres måde er skønne ingredienser i tøj, man skal kunne have på om sommeren. Der er nemlig både blødhed, selvom stoffet er vævet, der er åndbarhed og en anelse svalhed at finde, sidstnævnte specielt i både hør og tencel.

    Sammensætningen i Maare kjolen fra Armedangels er bæredygtig og kjolen er som alt andet Armedangels tøj fremstillet både fair og ordentligt hele vejen rundt. Den er enkel i snittet - en klassisk skjortekjole med lidt mere længde bagpå end foran, den er gennemknappet med rundet udskæring (kinaflip) og den har et medfølgende bindebånd, så du kan give den markeret talje. Og så har den korte ærmer med et fastsyet lille opsmøg.

    Med denne Armedangels kjole får du en vidunderlig sommerkjole, der selvfølgelig også kan bruges uden for højsommeren og allerede nu (marts) er vidunderlig at have på og heldigvis også klædelig med strømper eller leggings under og evt. en cardigan over.

    Du får også en fair og bæredygtig kjole, for hos Armedangels er det bæredygtigt og økologisk tøj, de beskæftiger sig med og har gjort det siden 2007. Slow fashion og fair fashion i lækre kvaliteter og moderigtige snit, der dog holder sig længere end en døgnflue. Armedangels er en virksomhed med flere certificeringer (bla Gots, Fair Wear Foundation og Peta) og de arbejder sammen med andre certificerede virksomheder, når det kommer til selve produktionen af deres tøj, så vi alle kan føle os trygge, hvis vi ønsker, at vores tøj skal være fair og bæredygtigt.

    Her finder du mere dejligt tøj, der altsammen er i bæredygtige kvaliteter og fair fremstillet fra tyske ARMEDANGELS