Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Armedangels BÆREDYGTIG kjole, Rosamaary Dress silver

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

1.095,00  DKK

Levering 0 dage
  • Simpelt hen så smuk en kjole fra Armedangels. Vidunderlig blød at have på og lidt af en drøm af en hverdagskjole, der selvfølgelig i den grad også er egnet som festkjole. Let og elegant, drømmende i både snit og med sit sølvskær. En midi til maxikjole, der falder uendelig smukt i den glatte ecovero viskose, som kjolen er lavet i. Farven er smuk sølv, omend lidt mere sand i virkeligheden. Vintage-inspireret drømmekjole med fitted pasform og et feminint touch. Og så selvfølgelig 100% eco & fair som altid, når det handler om tøj fra Armedangels.

    Til mange særlige dage, hvor du kan svøbe dig selv i luksus!

    - Rosamaary Dress fra Armedangels
    - Farve: Silver
    - Midi kjole
    - Smuk pasform
    - Silkeblød satin-vævning
    - V-udskæring, smukt skåret talje og løst skørt
    - Lynlås i siden
    - Korte ærmer
    - En anelse LILLE i størrelsen
    - 100% Viscose (LENZING™ ECOVERO™)
    - Peta vegansk
    - Designet i Køln, fremstillet i Tyrkiet
    - Vask: Håndvask

    Modellen måler 1,73 og har str. S på
    Armedangels har med deres Rosamaary midi kjole i sølv designet en kjole, så man føler sig henført til et rent eventyr. Eller kunne træde ind i en af Berlins natklubber i 20'erne (indrømmet - er ikke helt stiv i årtierne og denne kjole er nok for lang til 20'erne, men henført til Berlinske saloner kunne jeg nemt blive). I hvert fald en nærmest gudesmuk kjole i sølv, der dog skal siges er lidt lysere på fotos, end hvis du har kjolen på på en regnvejrsdag, der falder den mere beige eller sandfarvet ud. Men smuk, uanset hvilket lys, der falder på den!

    Kjolen er en midi-kjole med et langt skørt med dejlig meget luft og vidde. Og da kjolen er lavet i ecovero, falder den glat og silkeblødt mod huden både på ben og arme og i det hele taget. Og tag ikke fejl af, at skørtet giver kjolen lidt fylde, det er en slankere og mere figursyet model i taljen, hvor den sidder mere til, hvis du vil have den løs, skal du nok gå en størrelse op. Kjolen er virkelig smukt udskåret også i taljestykket og de korte ærmer har luft og lidt mere længde end bare at være helt korte og det klæder kjolen.

    Armedangels kommer fra Køln i Tyskland og er man lidt bæredygtighedsnørd, så taber man hurtigt sit hjerte til Armedangels. De fremstiller nemlig helt igennem økologisk og bæredygtigt tøj, selvfølgelig også fair fremstillet (Armedangels er medlem af Fair Wear Foundation). Langt det meste af deres tøj er også vegansk og Peta certificeret, det er faktisk først for nylig, at de også er faldet for uldens dejlige egenskaber og har fået uld med i kollektionen. Ellers finder du mest økologisk bomuld (Gots) og forskellige tencel-kvaliteter.

    Kjolen Rosamaary er fremstillet af en ecovero viskose fra Lenzing, så den også indgår under deres tencel-kvaliteter og det er måske nok den mest bæredygtige viskose-form, der findes, fremstillet af europæisk træ fra bæredygtige skovbrug. Sparer ressourcer under vækst og fremstilles i lukket kredsløb. Falder let og blødt med et silke-agtigt, glat og let skinnede look.

    Der er nu heldigvis flere grunde til at tabe sit hjerte til Armedangels, for de har rigtig mange fine designs i deres kollektioner og de har også næse for lækre kvaliteter og flotte prints. Vidunderligt tøj fra et mærke, der gør, at jeg altid er glad spændt, når der kommer nyt tøj hjem, fordi jeg ved, at det er godbidder, der ligger i kassen. Slow, bæredygtig og fair fashion, der er smart og lækker.

    Så trænger du til at blive bemærket i en tid med nedlukninger og af og til følelsen af grød, så er Rosamaary fra Armedangels en kjole, der bestemt vil blive lagt mærke til, uanset hvor, du gør din entré!

    Find mere tøj til hverdagsglæde og fest lige her fra tyske Armedangels
    Eller kom forbi i Kigkurren og prøv den. Vi har åbent tirsdag & torsdag ml. 14 - 17.30 (hvis ingen nedlukning). Reserver evt. en med en bestilling uden forpligtelse.