Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

Armedangels BÆREDYGTIG nederdel i tencel, Terucaa Skirt cacao

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

719,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En nederdel fra Armedangels så smuk i cacao, at vi ikke kunne stå for den. Smuk, festlig glat nederdel fra Armedangels i en tencel, der ser ud som sandvasket silke og absolut også føles så super silke-blød mod huden, at man næsten smelter. Wauw, siger jeg bare. Og tænk dig, den elegante linning er elastisk, så nederdelen er en drøm at have på, ikke noget, der skærer sig ind nogen steder, men ren velbehag.

    Et ekstra plus er, at det er ren velbehag og fest og hverdag i det bæredygtige materiale tencel. Det har sparet vores natur for en masse skidt og det har givet dem, der har lavet den en ordentlig løn, for Armedangels arbejder kun sammen med virksomheder, der har samme høje idealer og tanker om en bedre og mere retfærdig verden for alle. Nyd derfor din nederdel i fulde drag - føl dig som en diva eller hyg dig med en vamset trøje til. Eneste minus: Den skal håndvaskes!

    Terucca Skirt cacao
    Normal i størrelsen, ca 74 cm lang i M
    100% Lyocell (TENCEL™)
    Vask: SKAL HÅNDVASKES
    Armedangels er et bæredygtigt tysk mærke, der laver masser af lækkert økologisk og bæredygtigt tøj med stil og klasse. En stil, der både er cool, festlig, tjekket, men også klassisk og enkel, så du kan få mest mulig glæde ud af deres tøj. Klasse har deres tøj både grundet de flotte designs og lækre tekstiler, som Armedangels altid vælger, men jeg synes også, der er klasse over udelukkende at arbejde bæredygtigt med tøj, det er der stadig ikke så forfærdeligt mange, der gør inden for den kæmpe store modeverden og i hvert fald ikke mange, der gør det så gennemført som Armedangels. Mere om det nedenfor.

    Nederdelen Terucca fra Armedangels:
    Har allerede prist denne dejlige nederdel i høje toner, så jeg vil ikke skrive meget mere om det uendeligt bløde touch, denne nederdel har, blot lige gentage, at taljen er en elastik med lynlås midt bag, selvom den nok på de fleste sagtens kan tages på uden at lyne lynlåsen op. Men den er der. Nederdelen er let A-formet og har midi-længde - og føles som nævnt som noget, man ikke har lyst til at tage af igen :-)

    Lidt om Armedangels:
    Armedangels er nemlig mere holistisk i deres tilgang til design, mode og tøj - de har både det bæredygtige aspekt med rent materialemæssigt og så har de i særdeleshed også det bæredygtige aspekt med rent etisk og menneskeligt og giver en fair løn til alle gennem processen. De har licens i Fair Trade og er medlem i Fair Wear Organisation - foruden det er de naturligvis også Gots-certificerede og har en vegansk Peta-certificering. Og flere endnu, men disse er nok de mest kendte og garanterer, at Armedangels økologiske og bæredygtige tøj bliver produceret så skånsomt for kloden som muligt og under ordentlige vilkår, så de kan leve op til deres slogan 'Eco & Fair'. Dejligt!

    Denne nederdel, Terucaa, er fremstillet i tencel. Tencel er en naturlig og bæredygtig cellulose fiber, der bliver lavet af træ fra bæredygtigt skovbrug. Ofte af eukalyptus. Når det hedder tencel, betyder det, at det kommer fra den østrigske fabrik Lenzing, der har specialiseret sig i bæredygtige tekstiler og laver deres tencel og andre tekstiler i lukkede cykler, hvor vand og opløsningsmidler genbruges. I processen bruges der derfor kun ganske lidt vand og energi og mindre CO2 udledes.

    Se mere dejligt efterårstøj i bæredygtige og økologiske materialer her fra ARMEDANGELS
    Du kan også prøve nederdelen på Islands Brygge i vores lille butik i Kigkurren: Tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30