Leder du efter en nederdel, der både er rigtig dejlig at have på og også ser godt ud, så kunne Kataa Heather fra Armedangels være sagen. Den er i hvert fald ultimativ blød og behagelig, den falder rigtig flot i en flot midi-længde og så er den helt blød i taljen, der sidder nemlig en fleksibel elastik og gør nederdelen ekstra dejligt at have på. Pritet har jeg allerede rost, gør det gerne igen, for jeg synes virkelig, det er smukt og den slags er jo nok smag og behage, så føl selv efter, hvordan du har det med det.
Nederdelen Kataa Heather fra Armedangels:
Som nævnt er snittet på denne nederdel helt enkelt. Elastik i taljen, ingen lommer og et flot fald - det giver en dejlig nederdel, der er skøn at have på. Printet er i mørke blå og dybe grønne nuancer og det vævede stof er ecovero, et tekstil, der virkelig er behageligt mod huden, så det er næsten ærgerligt, at det er ved at være tid til strømpebukser og leggings. Nederdelen falder heldigvis flot også på strømper og er tilpas glat i det, så den sætter sig ikke i strømperne.
Lidt om Armedangels:
Det er Armedangels, der har designet nederdelen. Det er et tysk mærke fra Køln, der har eksisteret siden 2007. Helt fra start har det været Armedangels mål at lave lækker mode eco & fair og det gør de helt og aldeles stadig og har gjort det hele vejen. Det er al ære og respekt værd i min verden, for det er ikke kun nemt at finde bæredygtige materialer og hele tiden prøve at gøre det bedre for både jord og mennesker, men det er lige præcis, hvad Armedangels prøver og gør.
Armedangels stil er måske mere til den unge side, men ikke mere, end at kvinder i alle aldre kan nyde deres tøj og se godt ud i det. Det eneste problem er, at de ikke størrelsesmæssigt går højere op end XL, det kunne man måske godt ønske, de ændrede lidt på. For mig er Armedangels lidt en pendant til Mads Nørgaard - de prøver hele tiden nyt og er altid i bevægelse, dog er ALT bæredygtigt hos Armedangels, hvilket det jo desværre ikke er hos Mads Nørgaard, men der er heldigvis en del, der er.
Armedangels tøj er altid bæredygtigt og økologisk tøj og indtil videre har alt deres tøj også været vegansk. Jeg ved dog, at de får en lille portion strik ind i alpaka dette efterår, så helt veganske bliver de ikke ved med at være. Det er naturligvis så en ordentlig alpaka, de får hjem, håndstrikket fair trade. Den er vi nogen, der glæder os til :-) Ellers bruger Armedangels rigtig meget Gots-certificeret økologisk bomuld i diverse lækre kvaliteter, de bruger ecovero som her og tencel. Alt sammen noget, der er bedre for vores natur, klode og mennesker end konventionel mode. Armedangels er selv Gots-certificeret og Peta (vegansk) og de er med i flere fair trade projekter og deres økologiske bomuld er købt fair trade af bønder, der får en rimelig pris for deres økologiske bomuld og ikke er nødt til at købe genmodificeret bomuld.
Se mere dejligt efterårstøj i bæredygtige og økologiske materialer her fra
ARMEDANGELS
Du kan også prøve nederdelen på Islands Brygge i vores lille butik i Kigkurren: Tirsdag & torsdag kl. 14 - 17.30