Cookies bruges for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og giver os samtidig information og statistikker om, hvordan du bruger vores hjemmeside. Informationerne kan vi bruge til at forbedre webshoppen for både dig og andre. Cookies bruges derfor til optimering af hjemmesiden mm. Klikker du videre ind på shoppen, accepterer du brugen af cookies, som du kan  LÆSE MERE OM HER
Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

ARMEDANGELS BÆREDYGTIG bluse i tencel/øko-bomuld, Larenaa stribed cacao/sort

Pris ved 1 Stk (Før DKK)

449,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Cacaovejr, uhm, sådan får jeg det med denne skønne bluse i cacao-striber fra ARMEDANGELS. Den er lige så blød, som en god kop cacao, der smelter blødt mod ganen, så den er virkelig behagelig at have på. Den er også lavet i en fantastisk blanding af tencel og økologisk bomuld i en helt tynd og fin jersey, der føles som den rene luksus mod huden. Det gør nu det meste fra ARMEDANGELS, der er et tysk supermærke, når det kommer til økologisk og bæredygtigt tøj i lækre farver, prints og designs.

    Blusen er med lange ærmer i helt smalle striber i farverne cacao og sort. Ren velbehag, både på en kold og blæsende sommerdag, efterår, vinter og forår. En bluse og et mærke, der laver fashion, eco & fair.

    Larenaa bluse fra ARMEDANGELS i striber i cacao/sort
    Slim fit, normal i størrelsen, Længde: 64 cm i str. M
    67% tencel, 33% økologisk bomuld, Peta approved vegan
    Vask: 30° finvask. Må ikke bleges, renses el tørretumbles
    Designet i Köln i Tyskland, fremstillet i Portugal hos ETFOR- EMPRESA
    Når vejret er til en kop dejlig lun cacao eller te, ja så er det også til en bluse som denne. Mest af alt måske i virkeligheden fordi den er så fløjlsblød, som den er og nærmest kæler om huden, så er den i en fantastisk lækker TYND kvalitet, der gør den egnet året rundt og så er der selvfølgelige striberne, den ene af dem i cacao, der måske er med til at give forestillinger om cacaovejr :-)

    Den langærmede bløde bluse med smalle striber kommer fra tyske ARMEDANGELS i Köln. Den er helt klassisk, var lige ved at sige Mads Nørgaarsk i snittet, der er 'slim fit' (uden at stramme og genere) med rundet udskæring. Farvesammensætningen er lige i øjet, synes jeg! - og ARMEDANGELS rammer i det hele taget ofte spot on med moderne farver og prints, der kan noget og ser godt ud.

    Det gode ved ARMEDANGELS er, at de samtidig også kan noget, når det kommer til bæredygtighed og fair fashion. Det er nemlig det, de har gjort siden 2007 og derfor gennem årene har fundet frem til de samarbejdspartnere, der både har samme overbevisning som dem, når det kommer til produktion og arbejdsforhold og som selvfølgelig også kan det, ARMEDANGELS gerne vil have. Denne bluse er produceret i Portugal og er både bæredygtig og vegansk og ikke mindst dejlig. Investerer du i denne bluse, får du en rigtig dejlig bluse i lækreste kvalitet og er samtidig med til at betale en fair løn til alle, der har været med på blusens vej fra mark til færdigt produkt.

    Find ARMEDANGELS og deres dejlige bæredygtige tøj her.