Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

AMOV ØKOLOGISK bluse, W2062 Camille Checked Blouse

Amov bluse i ternet øko-bomuld
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

799,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • Simpelthen så dejlige farver og så dejlig en bluse i løsere og super behageligt snit fra danske Amov. Også behagelig, fordi den bomuld, den er vævet i er 100% Gots-certificeret økologisk bluse. Man kan måske nok sige, at der er dømt tilpas meget hygge over det loose snit, men fordi der er lidt krøl i stoffet og blusen faktisk falder ret elegant trods sit afslappede snit, så kan den sagtens bruges også ved finere lejligheder. Det hjælper farverne også til, specielt hvis du har blå øjne :-)

    Blusen Camille fra Amov er ternet i blå, grå og rav, tre farver, der virkeligt er smukke sammen. Vævningen er tynd og let vævet i en muslin-lignende kvalitet, derfor har Amov givet blusen to lag - det inderste er også ternet, men småt ternet kun i blå og grå.

    Super lækker bluse, der ikke vejer så tungt i klima-regnskabet som tøj i konventionelt bomuld. Nyd den :-)

    Amovs Camille Checked Blouse i tern blå/grå/rav
    Lidt stor i str
    100% Gots-certificeret økologisk bomuld
    Vask: 30 grader
    Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket, da jeg tog denne bluse på. Overrasket, fordi jeg hele tiden har syntes, at det var en rigtig sød bluse i de flotteste tern - men den sad bare betydeligt bedre end forventet og så ikke kun sød ud, men også tjekket og flot! Dejlig overraskelse og virkelig en dejlig bluse, jeg varmt kan anbefale!

    Den ternede bluse hedder Camille Checked Blouse og kommer fra det danske tøjmærke AMOV i Viborg, der udelukkende laver bæredygtigt og økologisk tøj i bløde og lækre kvaliteter. Ja, det er tøj, der er værd at have på, det føles bare super dejligt og behageligt. Det kan godt være, at det ikke er helt billigt, men så er der tilgengæld heller ikke nogen, der betaler prisen i den anden ende og det er da også værd at tage med :-)

    Som nævnt er denne økologiske bluse designet i loose fit med rundet udskæring og korte ærmer. Ternene har jeg allerede skrevet om, for det er klart, at de nok er det, man først bemærker ved blusen i deres flotte farvekombination af blå, grå og rav. Det løse snit falder rigtig godt, fordi det er samlet lidt i en syning tværs over ryggen og faktisk også fordi det er et muslin-lignende stof, der godt kan folde sig lidt sammen og 'krølle' lidt, men det giver sjovt nok et flot fald! Du kan også sagtens steame blusen, hvis du hellere vil have, den skal se strøget ud :-) Ærmernes kantbånd giver også ærmerne lidt svaj på en flot måde :-)

    Som jeg også har nævnt, er blusen lavet i dobbelt lag med et andet tern på indersiden holdt i farverne grå og blå, så de matcher perfekt med yderlaget, hvis det skulle blive flashet. Og så er blusen simpelt hen så behagelig, at man straks flytter ind i den og bare har lyst til at beholde den på. Og det kan man da heldigvis også gøre. Når det bliver rigtig koldt findes der jo heldigvis uldne undertrøjer, man kan tage under - en cardigan over kan også bruges :-)

    Amov laver mange rigtig skønne designs, man kan have i garderoben i mange år. Samtidig er hele deres grundlag baseret på respekt for menneske og natur og derfor er Amov Gots-certificeret, for at sikre, at løn og arbejdsforhold er rimelige for alle gennem hele processen og at naturen ikke lider overlast. Der bliver selvsagt ikke brugt pesticider på en økologisk mark og jorden er i balance og kan binde CO2, som den skal :-)

    Er du gravid?
    Så er der plads nok i blusen til, at du også kan nyde den med gravid mave. Den kan måske blive lidt kort hen ad vejen, men er bare dejlig.

    Se mere dejligt bæredygtigt og økologisk tøj fra Amov her
    Eller kom forbi på Islands Brygge og prøv. Vi har åbent tirsdag & torsdag kl. 13 - 18