Dag til dag levering
30 dages returret
Sikker betaling

AMOV BÆREDYGTIG kjole, W0071 Cia Tencel Dress, Sort

Cia - en bæredygtig kjolei tencel fra Amov
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

699,00  DKK

Levering 1-3 dage
  • En kjole, der er så blød, at den nærmest smelter ind i huden på dig, når du tager den på. På den gode måde, altså! Og så er det da heldigt, at den sorte kjole her fra danske Amov er noget af en all-timer og en all-rounder, ja en vaskeægte 'den lille sorte', der er værd at have i garderoben og altid kan bruges uanset dag, aften og anledning.

    Kjolen sidder nemlig til, men uden at stramme og genere, så du kan ikke alene holde ud at have den på, men vil elske at have den på og den klæder de fleste kropstyper, kan styles, som du helst vil have den og så er den heldigvis bæredygtig, så du bliver endnu gladere for at hoppe i den :-)

    Snittet er lidt assymetrisk forneden, men kan sagtens sættes lige, hvis du helst vil have det! Snittet er nemlig meget fleksibelt og må gerne rynkes over maven.

    Normal til en anelse stor i størrelsen
    Model: Cia Tencel Dress, Farve: Sort
    95% tencel, 5% elastan
    Vask: 30 grader
    Dette er en kjole, Amov før har haft i kollektionen og nok også bliver ved med at have, fordi den er så anvendelig og dejlig! En kjole, der passer stort set alle og sidder godt og føles også super godt mod huden, både i den bæredygtige smørbløde tencel, men også fordi, der ikke er noget nogen steder, der strammer eller generer.

    Og det bedste af det hele er næsten, at selvom der er dømt ren velvære i kjolen, så kan den sagtens styles til fest i sit flotte tætsiddende design med et yderst fleksibelt fit. Kjolen har lange ærmer og rundet udskæring, så den er ret så enkel, men det velsiddende fit og den skrå kant forneden gør også kjolen elegant. Som sagt kan den skrå kant sættes lige, så får kjolen bare lidt rynk over maven, men det ser også fint ud!

    Som nævnt er kjolen lavet i bæredygtigt tencel. Tencel bliver lavet i Østrig hos Lenzing, der er eksperter i bæredygtige tekstiler. Det laves af træ fra bæredygtigt skovbrug, birk og eukalyptus, der forarbejdes til tekstil i et lukket system, der ikke udleder noget i naturen, da al vand og økologiske kemikalier genbruges i systemet.

    Amov, der er et dansk firma, er grundlagt i 2015 af Kasper Eis, der på det tidspunkt var træt af, at pædagogerne i børnenes børnehave ikke vidste, hvem han var far til, hvis han en sjælden gang hentede. Der skulle mere mening i hans liv og da han kendte godt til modeindustrien og også kendte alle bagsiderne ved den, gav det mening at starte selv med et tøjmærke, der kunne gøre godt i stedet for skidt. AMOV står for A Man Of Values - og det er det, Kasper Eis prøver at skabe med Amov. Derfor lækkert økologisk tøj i respekt for menneske og miljø.

    Gravid?
    Amov designer ikke ventetøj, men du kan alligevel sagtens hoppe i kjolen Cia, hvis du er gravid. Den er ultra blød og strækbar og en fornøjelse at have på for alle!

    Vil du se mere dejligt bæredygtigt og økologisk tøj fra Amov, finder du det her