Hurtig levering
30 dages returret
Sikker betaling

Ammetøj fra inderst til yderst

Ammetøj til dig, der lige er blevet mor. Rigtig hjerteligt til lykke med den lille ny! Men også til dig, der måske er langtidsammer og skal have glæde af tøjet i flere år. For ja, heldigvis er ammetøjet blevet opfundet og det er med glæde og stolthed at Purløg & Persille præsenterer et kæmpe stort udvalg af ammetøj, både i form af ammebluser, ammetoppe og ammekjoler - men også et stort udvalg af gode, støttende amme bh'er, bla fra Boob Design, Cake Maternity og Carriwell.

Enhver ammende mor bør unde sig selv noget ammetøj. Det er behageligt at amme ude, fordi man kan amme helt diskret og ikke føler sig blottet eller til gene for andre. Takket være ammetøjets geniale design undgår man kulde og træk og dermed måske brystbetændelse. Det er genialt! Og en vigtig grund til at Purløg & Persille åbnede. Derfor finder du her ammebluser og ammekjoler mm fra mærker som Boob DesignLove Milk, Mamaka, Mamalicious, Milker, Mothers en Vogue, Pomkin, Queen Mum og ikke mindst Seraphine. Meget af det, du finder er økologisk ammetøj og/eller bæredygtigt og i hvert fald foretrækker vi lækre kvaliteter og noget, der er dejligt at have på. Du finder både bluser og kjoler med det 'klassiske' overlappende lag på brystet, men bemærk også, at mere og mere ammetøj bliver designet med helt skjult ammefunktion, så du kan bruge det altid og ikke kun, når du ammer! Det meste af det faktisk også mens du er gravid. Ammetøj er genialt, så prøv det!

Under kategorien ammetøj finder du også et udvalg af yderst velsmagende og styrkende øko-amme-teer, smukke ammesmykker, der kan hjælpe en ammehjerne, lidt læsestof og diverse accessories. Og selvfølgelig et hav af gode og dejlige amme bh'er. Du kan finde til næsten alle størrelser og både de helt bløde amme bh'er til hospitalstasken og til basisbrug og amme bh'er med bøjler, der giver lidt mere støtte til den større barm. Ammenattøj og amme-badetøj kan du også finde, lige som selvfølgelig de uundværlige ammepuder og et mindre udvalg af ammevenlige brudekjoler. God fornøjelse!